Sommerklar: Her er to gode bud på ultralet tilbehør til din sommerferie

Et meget let og lille tastatur sammen med en hub, der reelt kan alt, hvad du har behov for er lækkert udstyr til ferien – især hvis nu arbejdscomputeren skal med.

Artikel top billede

Det kun 25 centimeter bredde tastatur har indbygget cover, der kan vippes rundt. Dell Adapteren er en hub, der reelt har alle de tilslutninger, du har behov for (Foto: Peter Hyldahl / Computerworld)

Dell USB-C Mobile Adapter og Logitech Keys-To-Go 2 vejer til sammen ikke meget mere end nogle få pakker cigaretter.

Og nu de fleste af os har lagt tobakken på hylden, er der fint plads til begge dele i computertasken.

De to enheder har den fællesnævner, at de er smarte at have med på ferien, er fjerlette og er meget kompakte.

Dell-enheden er reelt en bærbar hub, der er smart hvis du har tilbehør eller ekstern skærm med.

Tastaturet er især velegnet, hvis du benytter det sammen med en tablet, men understøtter også iOS, Windows og Chrome OS.

Dell USB-C Mobile Adapter: Snedig hub letter livet på farten

Indrømmet, med Dells hub er der ikke tale om noget stykke revolutionerende elektronik.

Faktisk er vi i low-end genren, men vi vælger alligevel at omtale den lille runde hub, da den er en af de bedre på markedet vi er stødt på.

I hvert fald, når en hub skal kunne håndtere stort set alle behov og samtidig være kompakt.

Den indeholder porte som HDMI, to styk USB, USB-C, Displayport , Ethernet og endda en old-school VGA tilslutning, og det hele sluttes til computeren via USB-C.

USB-C stikket du tilslutter med er endda integreret i enheden og kan let drejes ud. Det er derfor kun 12 centimeter langt, hvilket er nok, men det kunne være rart, hvis det var lidt længere.

Enheden kræver ikke ekstern strøm og i praksis fungerede alle tilslutninger som de skal – det er da også forventet, men ikke altid tilfældet med hubs generelt.

Jeg prøvede Dell-enheden på både Windows- og Mac-enheder. Med begge styresystemer fungerede den upåklageligt.

Tilslutningen til for eksempel en skærm via USB-C sker på få sekunder, og det er mit indtryk at det mere er computer og skærm, der skal ”finde hinanden”, mere end det er Dell Hub ‘en, der er begrænsningen.

Til prisen på 608 kroner, finder jeg Dells lille puck, der blot fylder syv centimeter i diameter og 2,5 centimeter i højden, særdeles praktisk.

Og når sommerferien ellers er slut, har du også noget, der kan fungere derhjemme på kontor- eller regnvejrsdage.

Logitech Keys-To-Go 2: Lette taster med bid

Ganske som Dell Hub fungerer Logitech Keys-To-Go 2 tastaturet på tværs af platforme. Det vil sige Windows, iOS samt Chrome OS og iPad.

Der er som sagt tale om et ultra kompakt tastatur, men med taster, der har fuld størrelse.

Den har indbygget knapcellebatteri, der lover op til tre års batteritid, som jeg naturligvis ikke har afprøvet i praksis.

Der kan tilsluttes op til tre enheder samtidig og skiftes mellem tre knapper øverst på tastaturet.

Som erstatning af tastaturet på din laptop, giver Logitech ikke så meget mening, men til iPad eller tablet generelt er det ret genialt.

Det er nemlig blot at åbne for det indbyggede cover, der dublerer som underlag. Sæt iPad eller tablet foran tastaturet og du er klar.

Coveret kan vendes rundt og betyder både at tastaturet står stabilt og samtidig løftes lige akkurat nok til at det opleves som et normalt tastatur i højden.

Det er meget sagte, når der klapres løs på tasterne, så tag det roligt med på café – der er ikke chance for at genere de andre kunder.

Det opleves godt at skrive på generelt. Jeg foretrækker lidt længere vandring og lidt mere modstand, end Keys-To-Go 2 giver. Men alt taget i betragtning og med fokus på mobilitet, er det godkendt.

Jeg mener det fylder blot 25 centimeter i bredden og 10,5 centimeter i dybden. Vægten er 222 gram.

Prisen på 649 kroner er slet ikke billigt i forhold til et regulært tastatur – og du skal stadig have en mus ved siden af, hvis du ikke vil bruge din tablets trykfølsomme skærm.

Men mobiliteten og de kompakte former gør det attraktivt. Det er smart udført og fungere som sagt godt i praksis, hvorfor jeg ender på et stort tre-tal.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S