Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Når I læser dette, ligger jeg på 30 meters dybde i Rødehavet og glor på akvariefisk og koralrev - vi har nemlig snuppet en uge på en såkaldt Liveaboard, hvor man får fire-fem dyk om dagen og ellers bare skal koncentrere sig om at spise og sove.
Thi der er ingen internetadgang, så dette interview med min gamle ven Jim Pedersen blev lavet 30. juli, hvor jeg besøgte ham på det nordlige Djursland.
Jim og jeg var venner alle dage - i hvert fald fra omkring år 2000/2001, hvor han fra IBM's kontor i Austin, Texas, beviste, at AIX-maskinerne kunne køre Oracle hurtigere end andre maskiner kunne.
Og da han kom hjem for at arbejde videre for IBM Danmark, fik han på et tidspunkt en meget stor kunde.
Så blev han sur
Da IBM så oplevede det gigantiske nedbrud i 2007 eller hvornår det nu var, hvor Carlsberg, Arla, Jims kunde og andre måtte undvære it i en uge, blev Jim for alvor sur, da han fik et lodret forbud mod at fortælle sin arme kunde, hvad den egentlige årsag til nedbruddet var (en "storm" i netværket, men det blev holdt hemmeligt dengang).
Når Jim bliver sur, så bliver Jim sur.
Han er normalt et meget blidt og venligt og empatisk menneske, men han har ikke opfundet diplomatiet - og så sagde han bare op og ringede til mig og sagde: "Nu vil jeg gerne komme hjem, Nørgaard".
Jeg havde tit joket med, at han skulle "komme hjem" til Miracle. Men nu gjorde han det så.
IBM-direktøren inviterede ham op til møde på kontoret og spurgte, hvad der skulle til, for at han ville blive, og Jim svarede noget, der ikke kan gengives på skrift, men som oversat betød, at hvis direktøren ikke længere var direktør den samme eftermiddag, så ville han overveje det.
Stille og roligt. Ingen store scener. Når Jim i de følgende år hos Miracle en sjælden gang skrev til direktøren, var der svar inden for få minutter.
Nå, men vi skulle jo "onboarde" ham. Det hed det heldigvis ikke dengang. Man bød bare folk velkommen.
Vi begyndte med at invitere ham med til et møde i Miracles whisky-klub, og det møde blev holdt hjemme hos mig på Kratvej.
De andre Miracle-gutter var lidt lorne overfor ham den nye, som jeg roste så højt, og stillede lidt spørgsmål ved, om han nu også vidste, hvad han lavede.
Da han i længere tid havde redegjort for noget teknologi, der måske, og måske ikke, stadig er ret unikt og måske, og måske ikke, bruges af Forsvaret, som han havde været med til at lave, plus et par andre småting, var de andre sgu ok med, at han startede i Miracle. For at sige det mildt.
Det sidste jeg så til Jim den aften var, da han arm i arm med en af de andre Miracle-gutter valsede ud af porten med kurs mod S-toget.
Han var selvfølgelig helt fantastisk at have ombord.
Her er en samtale med Jim, der handler om softwaresikkerhed.
Kommer vi nogensinde til at kunne stole på software igen? Jim mener ja. Jeg tvivler.
Og I får både selve lydfilen fra optagelsen og den version, som GPT4o lavede ud af transskriberingen af optagelsen.
God fornøjelse.
Venlig hilsen fra dybet.
Mogens
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
