Apples datacenter i Viborg brænder varme af for tre millioner kroner om måneden: Vil give varmen gratis væk, men politiske regler spænder ben

Apple har tilbudt at levere varmen til Viborgs husstande kvit og frit – men et politisk prisloft betyder, at varme til en værdi af tre millioner kroner hver måned går til spilde.

Artikel top billede

Apples datacenter i Viborg. (Foto: Apple/PR)

Hver måned siver der varme ud fra Apples enorme datacenter i Viborg til en værdi af cirka tre millioner kroner.

Overskudsvarme, der kunne være blevet udnyttet til at give fjernvarme til Viborgs mange husstande – og som Apple ovenikøbet har tilbudt at levere gratis.

Men et politisk prisloft på overskudsvarme betyder, at varmen blot forsvinder ud i luften uden at blive udnyttet.

Ifølge Viborg Varme går byen glip af en besparelse på 712 millioner kroner over en 20-årig periode på grund af den manglende udnyttelse af overskudsvarmen.

Det skriver Ritzau, der har talt med Morten Abildgaard, direktør i Viborg Varme:

”Politikerne har med prisloftet opfundet løsningen på et problem, der ikke eksisterer. I Viborg tjener prisloftet ikke andet formål end at bremse den grønne omstilling og fordyre varmeregningen.”

”Det er bureaukrati af værste skuffe, at vi skal takke nej til gratis grøn overskudsvarme og i stedet købe sort naturgas. Jeg håber, regeringen tænker sig om og afskaffer prisloftet hurtigst muligt,” fortsætter direktøren.

Prisloftet har fået Viborg Varme til at skrive et brev til klimaminister Lars Aagaard, hvor de varmeværket vil have prisloftet helt fjerne. Du kan læse brevet her.

Hvad er prisloftet?

Egentlig er prisloftet på overskudsvarme lavet for at beskytte forbrugerne mod prisstigninger på varme.

Konkret betyder prisloftet, at varmeværker ikke må investere mere end deres egenkapital – som oftest ikke er specielt stor – hvilket medfører, at varmeværkerne ikke har råd til at investere i nye anlæg, der kan udnytte overskudsvarmen.

Reglen er lavet ud fra tanken om, at varmeværkerne ikke må sende regningen for investeringerne videre til forbrugerne.

Dog mener flere eksperter, at prisloftet tvinger varmeværkerne ud i billigere og kortsigtede løsninger – såsom traditionelle kul-, olie- og gasvarme – hvilket bremser den grønne omstilling.

Og Apples datacenter i Viborg er langt fra det eneste i landet, der er ramt af prisloftet.

Ifølge en Rambøll-rapport fra 2022 udnyttes blot 13 procent af den potentielle overskudsvarme i Danmark.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

    En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S