Mobilindustrien på vej med .mobi-domæne

Den internationale mobilindustri lancerer næste år et særligt topdomæne for mobiltelefoner, .mobi, der bliver mobiltelefonernes pendant til .com. Mobildomænet skal anvendes til særlige websites for mobiltelefoner. Mobilindustrien håber, at det kan sætte skub i det mobile internet.

Den internationale mobilindustri har fået grønt lys til at etablere et nyt internetdomæne, .mobi, som kommer til at fungere sideløbende med de kendte store domæner som .com, .net og .org.

Det nye mobildomæne sigter især mod at fremme brugen af internetbaseret telefoni - en ting, som brancheanalytikere mener vil blive et af fremtidens helt store hit.

Det er da også planen, at .mobi skal anvendes til websites til mobil-telefoner.

Halvandets års forhandlinger

Det er den internationale organisation for internet-domæner, Icann, der har givet grønt lys til det nye mobildomæne efter næsten halvandets års forhandlinger med mobilindustrien.

Mobilselskaberne har nemlig længe haft kig på det mobile internet, som de mener er en potientiel guldkalv. Indtil videre har mobilbrugerne dog ikke vist den store interesse for at surfe på nettet via deres mobiltelefoner.

Det vurderes, at kun mellem 12 procent og 14 procent af de 1,8 milliarder aktive mobiltelefoner i verden nogensinde har været anvendt til at surfe på nettet. De fleste af disse findes i Japan og Korea.

Den lille udbredelse skyldes blandt andet, at det kan gå meget langsomt at downloade via en mobiltelefon, ligesom det kan være svært at både læse og overskue en hjemmeside på en mobiltelefons lille display.

Specielle mobil-websites
Alt dette håber mobilindustrien at kunne imødekomme med det nye .mobi-domæne, der skal anvendes til websites udviklet specielt til mobiltelefonerne.

Registreringer af .mobi vil i de første 10 år blive håndteret af TLD Top Level Domain, der er et samarbejde mellem en række mobilselskaber som eksempelvis Samsung, T-Mobile, Vodafone, Hutchison, 3, Microsoft, Nokia og Ericsson.

Det ventes, at de første .mobi-domæner vil blive udbudt i første halvår 2006. Det vil i første omgang ske med en såkaldt sunrise-periode, hvor indehavere af et registreret varemærke kan sikre sig et domænenavn. Dernæst vil det blive først til mølle.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network