Nu kan ChatGPT lave videoer for dig

OpenAI har lanceret sin længe ventede videomodel, Sora, der gør det muligt at generere videoer direkte ud fra tekst. Europæerne må dog vente på funktionen.

Artikel top billede

(Foto: Screendumpt fra OpenAI’s hjemmeside)

Med introduktionen af Sora-modellen tager OpenAI endnu et skridt i retning af at udvide ChatGPT’s kapaciteter og giver med den nye funktion brugere mulighed for at generere videoklip på mellem 5 og 20 sekunder i forskellige opløsninger og billedformater.

Det sker ved blot at fortælle OpenAI’s GPT-model, hvad den skal generere, og så gør modellen det.

Funktionen er rettet mod at inspirere og støtte kreativitet hos brugere, fortæller OpenAI’s forskningsleder Will Peebles til TechCrunch.

"Det er ikke perfekt, men vi mener, at det allerede nu kan være et stærkt redskab til at fremme menneskelig kreativitet. Vi glæder os til at se, hvad verden vil skabe med Sora," siger Will Peebles til mediet.

Ikke gratis at bruge

Og selvom den første version af modellen, der har fået navnet Sora Turbo, fortsat er under udvikling og kan have fejl, så kan funktionen bruges til kreative projekter som reklame, sociale medier og undervisning – men det er altså ikke gratis.

Det kræver nemlig credits at generere en video, og mængden af credits, det kræver at generere en video, varierer afhængigt af videoens opløsning og længde.

For eksempel koster en video i 480p mellem 20 og 150 credits, mens en video i højere kvalitet på eksempelvis 1080p kan koste op til 2.000 credits.

ChatGPT Plus-abonnenter får hver måned 1.000 credits, mens Pro-abonnenter har adgang til hele 10.000 credits, hvilket giver dem større mulighed til at teste den nye funktion.

Europæere må vente

Trods lanceringen er Sora ikke tilgængelig for brugere i EU, hvilket efterhånden ikke er nogen overraskelse.

OpenAI har tidligere oplevet forsinkelser med at rulle nye funktioner ud i Europa, ofte som følge af strengere regulering og krav til datasikkerhed.

På spørgsmålet om, hvornår europæiske brugere kan forvente adgang til Sora, var OpenAI’s CEO, Sam Altman, forsigtig:

"Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at kunne lancere, men vi har ingen tidsramme at dele på nuværende tidspunkt," sagde han under præsentationen.

Den begrænsede lancering skyldes blandt andet de etiske og juridiske bekymringer, der følger med teknologien.

Sora kan nemlig også generere videoer baseret på fotos af rigtige mennesker, hvilket skaber risiko for misbrug som deepfakes og krænkelse af privatliv.

OpenAI ønsker derfor at sikre, at teknologien lever op til de nødvendige sikkerhedsstandarder, før den rulles bredt ud.

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til Forsvarets nye Digital Backbone - En unik mulighed

Midtjylland

Unik System Design A/S

QA Engineer

Nordjylland

Capgemini Danmark A/S

SAP S/4HANA Business Controlling

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet