Australien vil gribe ind over for techgiganter: Bryder lov om forbud mod sociale medier for børn under 16 år

Techselskaber som Meta og Tiktok forsømmer ifølge australske myndigheder at overholde loven.

Artikel top billede

(Foto: Solen Feyissa/Unsplash)

Techgiganterne gør ikke nok for at holde børn under 16 år i Australien væk fra deres sociale medieplatforme.

Sådan lyder det fra landets internet-regulerende myndighed, eSafety.

Det blev ellers i december sidste år indført ved lov, at virksomhederne har ansvaret for at holde børnene væk fra platformene og deres vanedannende algoritmer.

Den australske lov forbyder alle under 16 år at bruge 10 navngivne platforme. Alligevel har tilsynsmyndigheden "betydelige bekymringer" overfor, om Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og YouTube overholder reglerne.

Det skriver Reuters.

I sin første rapport, siden forbuddet blev indført i december, udtalte tilsynsmyndigheden, at den havde identificeret "en række dårlige praksisser" fra de fem platforme.

De omfatter:

- At give børn, der havde erklæret, at de var under 16 år før forbuddet, mulighed for at vise, at de faktisk var over 16
- At give under 16-årige mulighed for gentagne gange at "forsøge den samme alderssikringsmetode"
- Utilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre nye under 16-årige i at oprette konti
- Ikke at give effektive måder for forældre og andre at rapportere under 16-årige, der stadig havde adgang til sociale medier

Tilbage i januar lød det fra eSafety, at 4,7 millioner konti var blevet begrænset eller fjernet i den første måned, siden loven trådte i kraft.

ESafety oplyser, at tilsynet nu vil begynde at håndhæve reglerne og indsamle beviser for, at platformene ikke har taget rimelige skridt for at forhindre børn i at have en konto.

Årsag til psykiske problemer

Andre lande som Danmark og Storbritannien overvejer lignende lovgivninger for at beskytte børn mod vanedannende algoritmer.

I Østrig har man for kort tid siden indført et sådant. Det gælder for børn under 14 år.

For få dage siden faldt Metas markedsværdi på kort tid med 800 milliarder kroner efter opsigtsvækkende domme.

Det skete, da selskabets aktiekurs faldt otte procent, efter Meta modtog bøder på henholdsvis seks millioner og 375 millioner dollar fra to lokale domstol i New Mexico og Los Angeles.

I Los Angeles blev Meta, der står bag blandt andet Facebook og Instagram, sammen med Google kendt skyldig i at være ansvarlig for en ung kvindes depressive tilstand, da den er forbundet med hendes afhængighed af Instagram og YouTube.

I New Mexico blev Meta kendt skyldig i at undlade at oplyse ordentligt og korrekt om mulighederne for at forhindre mindreårige adgang til Facebook og Instagram, hvilket har åbnet for misbrug af børn.

Kendelserne kan åbne dørene for flodbølge af angreb mod selskabet fra brugere, der mener, at de har fået psykiske problemer af sociale medier.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S