Intel indsætter ny topchef: Her er manden, der skal gøre Intel stor igen

Intel har udpeget ny administrerende direktør. Hans forgænger måtte fratræde, fordi hans redningsplan var for dyr og for langsom.

Artikel top billede

(Foto: Intel/PR)

Intel er efter tre måneder klar med ny topchef.

Det tidligere bestyrelsesmedlem og chipindustriveteranen Lip-Bu Tan er udnævnt til administrerende direktør (CEO) i Intel.

Udnævnelsen, der træder i kraft 18. marts, kommer tre måneder efter, at Intel afsatte Pat Gelsinger fra posten.

Hans dyre og ambitiøse plan om at vende virksomheden vaklede og svækkede investorernes tillid.

En del af planen var at opføre kæmpestore produktions-faciliteter i USA for hele 730 milliarder kroner. Det byggeri udskød Intel for nylig.

Lip-Bu Tan lå lunt i svinget som en CEO-kandidat for Intel takket være sin dybe erfaring i chipindustrien, skriver Reuters.

Lip-Bu Tan har mange års erfaring fra toppositioner inden for halvledersektoren, blandt andet som topchef for Cadence Design Systems fra 2009 til 2021.

”I løbet af hans tid som CEO mere end fordoblede Cadence sin omsætning, udvidede driftsmarginerne og leverede en aktiekursstigning på mere end 3.200 pct.,” fremhæver Intels bestyrelsesformand Frank Yeary i en meddelelse.

Lip-Bu Tan har desuden en fortid som mangeårig investor i lovende teknologi-startups.

Han blev kontaktet af Intels bestyrelse i december for at måle sin interesse i at påtage sig jobbet, rapporterede Reuters dengang.

Vil undgå opsplitning

Ifølge Reuters er udnævnelsen af Lip-Bu Tan et signal om, at den kriseramte chipkæmpe sandsynligvis ikke ville opdele sin design- og fremstillingsvirksomhed.

Taiwanesiske TSMC foreslog ellers forleden de amerikanske chipdesignere Nvidia, Advanced Micro Devices og Broadcom om at tage del i et joint venture, der skulle drive Intels fabrikker.

Ifølge forslaget skal den taiwanske chipfremstillingsgigant drive ​​Intels støbedivision, som laver chips tilpasset kundernes behov, men TSMC vil ikke eje mere end 50 procent.

Forgænger presset ud

Den tidligere topchef Pat Gelsinger blev sidst i 2024 presset ud af selskabet. Intels bestyrelse havde da mistet troen på, at han var den rette mand til at føre det mægtige selskab ind på rette kurs.

Bestyrelsen med den magtfulde formand, Frank D. Yeary, i spidsen var nået frem til, at Pat Gelsingers ambitiøse og omkostningstunge turnaround plan for Intel ikke fungerede og ikke gik så hurtigt som ønsket.

Pat Gelsinger blev ansat med det hovedformål at få Intel med omkring 130.000 medarbejdere tilbage på ret kurs. Engang var det verdens største chipfirma.

Den position sad selskabet på i mange år, men som i de senere år er den blevet udvandet på grund af stigende konkurrence fra fremadstormende konkurrenter.

Pat Gelsinger stod ikke klar med en plan, da AI-bølgen for alvor begyndte at rulle.

Eksempelvis er Nvidia i dag mere end 30 gange så meget værd som Intel

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Forretningsanalytiker

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Networking Presales Specialist

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos