Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
I takt med at kunstig intelligens vinder mere og mere indpas går energi- og dataforbruget kun én vej, og det er op.
I første halvår af 2023 brugte danskerne i gennemsnit 23,9 gigabyte data per mobilabonnement – en stigning på 20 procent fra året før.
Prognoser fra Energistyrelsen viser, at elforbruget i danske datacentre vil stige til 14,5 terawatt-timer i 2040.
Samtidig øges presset på it-chefer for at reducere CO2-udledninger og energiomkostninger, hvilket både skyldes ESG-regulativer, men også krav om mere bæredygtige forsyningskæder fra kunder og investorer.
Derfor kommer vi til at se en kraftig stigning i efterspørgslen på energieffektive databehandlingsløsninger og strømbesparende it-løsninger i 2025.
På kort sigt betyder det flere investeringer i effektiv hardware og algoritmeoptimering.
På den længere bane skal it-chefer udskifte forældede systemer med alternativer, der både giver bedre ydeevne og lavere CO2-udledninger.
Samtidig bliver måling af it-relaterede emissioner en central del af it-chefernes ansvar, hvilket blandt andet kræver nye investeringer i digitale sporingsværktøjer, der kan identificere ineffektivitet i systemerne.
Vand bliver undværligt
Også i datacentrene skal der tænkes i energieffektive løsninger, da AI-databehandling kræver 10 gange mere energi end traditionelle internetsøgninger.
Her er udskiftning af kølesystem en lavthængende frugt. For den nuværende praksis med luftkøling får sværere og sværere ved at følge med.
Derfor kommer vi til at se en kraftig stigning i brugen af vandkøling i datacentre.
Europæiske supercomputere som Mare Nostrum i Barcelona og Alvis i Göteborg har allerede valgt vandkøling til for at kunne håndtere de langt mere kompakte komponenter og energikrævende GPU’er og CPU’er.
Som AI-udbredelsen accelererer, er det mit bud, at flere datacentre vil følge trop.
AI-agenter rusker op i virksomheden
AI fortsætter sin fremmarch i 2025, og vi kommer blandt andet til at se såkaldte AI-agenter, få en større rolle i virksomheders vækst.
Det vil sige målstyret software, der på baggrund af et prædefineret sæt regler selvstændigt kan træffe beslutninger eller udføre specifikke opgaver og handlinger.
Selvom teknologien er forholdsvis ny og på nuværende tidspunkt kun kan udføre begrænsede opgaver, udvikler den sig hurtigt.
OpenAI har netop lanceret deres første AI-agent, der nemt kan hamle op med højtuddannede akademikere.
Og kloge hoveder i branchen spår da også, at agentbaseret AI vil udgøre en tredjedel af virksomheders softwareløsninger allerede i 2028.
De vil både kunne hjælpe virksomhedernes medarbejdere i for eksempel kundeservice og fuldautomatisere forskellige køb-og-salg-situationer.
Derudover kan en AI-agent i kombination med personlig AI tilpasse sig virksomhedens behov og situationer, hvilket fører til forbedret styring, ledelse og integration af virksomhedens applikationer.
Din nye kollega bliver en 'polyfunktionel' robot
Men det er ikke kun AI, der bliver mere sofistikeret. Det gør robotterne også.
I dag findes der cirka fire millioner enkeltfunktionsrobotter i industrien der kan automatisere begrænsede funktioner.
Men i 2025 vil vi se multifunktionelle robotter begynde at vinde frem og revolutionere industrien.
De såkaldte polyfunktionelle robotter kan i modsætning til traditionelle robotter tillære og udføre nye opgaver, der ikke oprindeligt er en del af deres program.
Robotterne kan dermed klare flere opgaver og justere sig i forhold til arbejdspladsens behov. For eksempel kan en kvalitetskontrolrobot, der normalt inspicerer samlebånd, lære sig selv at samle skrald.
Ligesom med AI-agenter har udbredelsen af den teknologi indtil nu været noget træg, men brugen af polyfunktionelle robotter vil for alvor accelerere nu, da de for eksempel ikke kræver ombygning af faciliteter.
Derfor forventer jeg, at vi over de kommende år vil se flere virksomheder investere i polyfunktionelle robotter.
I første omgang i enkeltrobotter eller små robotflåder, som herefter vil vokse og brede sig til flere dele af virksomheden. Det vil både kunne understøtte medarbejderne i det daglige arbejde, effektivisere driften og øge produktiviteten.
Så for mig at se bliver 2025 uden tvivl året, hvor it-chefer virkelig mærker presset.
Ikke kun fra den digitale transformation, men fra et fundamentalt behov for at optimere energiforbruget.
For trods masser af teknologisk assistance kræver fremtiden ikke kun innovation, men også ansvar.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
