Målet var klart, da man vedtog EU’s Chips Act i 2023.
Målsætningen lød, at EU skulle stå for 20 procent af verdens samlede chipproduktion i 2030.
Men i realiteterne ser dog meget mere dystre ud, og nu lader det til, at EU kun når op på beskedne 11,7 procent i 2030.
Det viser en analyse fra Den Europæiske Revisionsret.
Mangler fire gange så meget kapacitet
Ifølge Annemie Turtelboom, som er medlem af Den Europæiske Revisionsret, vil det kræve en firedobling af EU’s nuværende produktionskapacitet at nå målet på 20 procent.
Det er en gigantisk opgave, ikke mindst fordi det typisk tager omkring fire til fem år at bygge en ny chipfabrik, forklarede hun til en pressebriefing i forbindelse med analysen, hvor Computerworld deltog.
"Det er bekymrende, at man ikke lever op til de forventninger, man har sat til sig selv," lyder det fra Annemie Turtelboom.
I alt er der afsat 86 milliarder euro frem mod 2030 til gennemførelsen af Chips Act, men på globalt plan er det et beskedent beløb.
Til sammenligning blev der alene mellem 2020 og 2023 investeret 425 milliarder euro i chipindustrien verden over med techgiganter som TSMC, Intel og Samsung som de dominerende spillere.
Fire grundlæggende problemer
Revisionsretten peger på fire centrale svagheder i EU’s tilgang.
For det første mangler der data og der mangler overblik. Medlemslandene bestemmer nemlig selv, hvordan pengene bruges, og det er med til at skabe uensartethed.
Det andet punkt er, at der er en skæv fordeling. Den støtte, der er, er samlet om en række få, store aktører, der blandt andet omfatter virksomheder som Intel og TSMC.
Det tredje problem er, at EU i forvejen er bagud og dermed har en dårlig udgangsposition, som blot bliver værre, når man tænker på, at man ikke har adgang til de sjældne råmaterialer, der kræves sammenholdt med høje energipriser.
Slutteligt er der et problem med manglende evaluering. Den europæiske union er dårlig til at analysere tidligere industriprojekter, der har slået fejl.
Uklar og uambitiøs tilgang
Ifølge Annemie Turtelboom afslører Revisionsrettens analysen, at EU's løfter med Chips Act er "koblet fra virkeligheden".
Og ifølge hende, så risikerer man halte endnu længere efter konkurrenter som USA, Kina, Taiwan, Sydkorea og Japan, hvis man ikke foretager en grundlæggende revurdering af hele strategien.
Revisionsretten kritiserer i analysen også EU’s strategi for at være fragmenteret.
Der mangler blandt andet en samlet definition af, hvad en "europæisk chip" overhovedet er i en global branche, hvor selv amerikanske eller kinesiske produkter ofte er afhængige af europæisk teknologi, som blandt andet omfatter hollandske ASML’s litografimaskiner eller linseteknologi fra tyske Zeiss.
Revisionsretten advarer derfor om, at Chips Act i sin nuværende form mere er et "skud i mørket" end en målrettet industripolitik.
Også eksterne faktorer kan hurtigt få betydning.
Eksempelvis kan en mulig amerikansk beslutning om at indføre told på halvledere, som blandt andet Donald Trump tidligere har foreslået, få store konsekvenser for europæiske chip-aktører.
"Det er netop derfor, vi opfordrer til et reality check i forhold til Chips Act. I morgen kan der komme beslutninger, der ændrer hele forudsætningen," lyder det fra Annemie Turtelboom.
