OpenAI i kæmpe kovending: Non-profit skal alligevel bevare kontrollen

Efter massiv kritik og juridisk pres dropper OpenAI planerne om at blive en kommerciel virksomhed.

Artikel top billede

(Foto: Microsoft/PR)

OpenAI, der står bag verdens vel mest kendte chatbot, ChatGPT, har ændret kurs.

Selskabet har nu valgt, at det fortsat skal være en non-profitorganisation, der har den overordnede kontrol over verdens mest magtfulde AI-selskab.

Det oplyste OpenAI mandag, hvor selskabet annoncerede, at det omstrukturerer sig selv som et såkaldt public benefit corporation, som er en selskabsform, der skal balancere kommercielle mål med samfundsnytte, skriver New York Times.

Beslutningen er en kæmpe kovending og ses som en indrømmelse til de kritikere – heriblandt Elon Musk – som i månedsvis har advaret om, at OpenAI var ved at forlade sit oprindelige ideal om at udvikle AI med sikkerhed og ansvarlighed i centrum.

"Jeg er meget glad for, at vi traf beslutningen om at lade non-profitorganisationen bevare kontrollen," sagde Sam Altman, der er CEO i OpenAI, på et pressemøde.

Samtidig lød det, at den nye struktur giver OpenAI "en mere forståelig form, der gør det muligt at udføre det arbejde, vi skal som virksomhed."

Kritik fra Musk og myndigheder

Omdrejningspunktet i kritikken har været, at OpenAI, der i tidernes morgen blev grundlagt som non-profit, i stigende grad har handlet som et rendyrket forretningsdrevet selskab, hvis primære fokus var profit.

Det fik Elon Musk til at sagsøge OpenAI, Sam Altman og medstifter Greg Brockman sidste år.

Verdens rigeste mand anklager dem for at have forrådt det oprindelige formål og sat kommercielle interesser over det almene bedste.

Elon Musk er dog ikke alene.

Også delstaternes justitsmyndigheder i både Californien og Delaware har fulgt sagen tæt, og flere prominente AI-forskere har offentligt udtrykt bekymring for OpenAI’s udvikling.

Ifølge OpenAI’s bestyrelsesformand Bret Taylor er beslutningen truffet efter "konstruktiv dialog med justitsministerierne i både Delaware og Californien samt input fra civilsamfundet."

Non-profit skal fortsat eje mest, selvom investorerne presser på

OpenAI oplyser, at non-profitorganisationen fortsat vil udpege bestyrelsesmedlemmerne i den nye selskabsstruktur og blive den største aktionær i det nye public benefit corporation.

De præcise ejerforhold forhandles dog stadig.

Men ikke alle køber forklaringen.

Elon Musks advokat kalder beslutningen en "transparent afværgemanøvre".

Ifølge ham løser kovendingen fra OpenAI ikke det fundamentale problem, som ifølge ham er, at "velgørende aktiver nu risikerer at blive brugt til at berige investorer og Sam Altman selv".

Og der er da også mange milliarder, man kan berige sig selv med, når man taler om OpenAI.

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne har det japanske konglomerat SoftBank for nylig skudt en investering på 40 milliarder dollar i OpenAI, hvilket værdisætter selskabet til 300 milliarder dollar.

Men hvis restruktureringen ikke er gennemført inden årets udgang, har SoftBank mulighed for at halvere sin investering.

Sam Altman har dog gjort klart, at han ikke tror, at det ikke kommer til at ske.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec