TDC har kostet sine ejere 7,5 millioner tabte kroner hver eneste dag i syv år

Regningen for de danske pensionskassers katastrofale investering i TDC risikerer at ende hos de millioner af danskere, der hver måned sparer op til pension.

Artikel top billede

(Foto: Nuuday PR/Stefan Wessel)

19.226.000.000 kroner.

Så mange penge har de tre danske pensionskasser PFA, PKA og ATP samt den australske kapitalfond Macquarie Asset Management tabt på at eje TDC, siden de købte koncernen i 2018.

Det viser regnskabet i DK Telekommunikation, som de fire organisationer ejede TDC igennem.

Macquarie ejede 50 procent, mens PFA, PKA og ATP delte den anden halvdel af ejerskabet.

Nu har de tre danske pensionskasser solgt deres ejerandel på 50 procent af TDC til Macquarie-kapitalfonden – og meget tyder på, at pensionskasserne nærmest har givet TDC væk gratis for at slippe af med den skrækkelige investering.

Selvom en endelig købspris på TDC ikke er offentliggjort, vidner regnskaberne i DK Telekommunikation om, at de danske pensionskasser har tabt milliarder af kroner på deres investering i TDC.

Det samlede underskud i DK Telekommunikation fra og med 2018 til 2024 lyder på mere end 19,2 milliarder kroner.

Det betyder, at ejerne af TDC i gennemsnit har tabt 2,75 milliarder kroner hvert år i de syv år, de har ejet TDC.

Omregnet til dage svarer det til, at de hver eneste dag siden 2018 har tabt 7,5 millioner kroner på at eje TDC.

De tre danske pensionskasser har over for flere medier nægtet at kommentere på, hvor mange penge Macquarie har betalt for at overtage det fulde TDC-ejerskab.

Som årsag til frasalget peger pensionskasserne på, at det “digitale landskab har ændret sig signifikant,” siden de købte sig ind i TDC i 2018.

TDC kan den dårligste investering nogensinde

Salget af TDC og realiseringen af tabet kan være de danske pensionskassers dårligste investering nogensinde.

Det skriver Berlingske, der i samarbejde med flere kilder vurderer, at gælden i TDC på svimlende 63 milliarder kroner overstiger værdien af selve selskabet.

Det betyder, at hver af de tre pensionskasser – PFA, PKA og ATP – kan have tabt op mod seks milliarder kroner på TDC-investeringen. Det inkluderer både tabte kapitalindskud og renteindtægter fra aktionærlån.

“Det er på den ene side positivt, at ATP med salget af TDC får nedbragt sin eksponering mod unoterede investeringer (...). Men det ser ud til at være på en negativ baggrund,” siger CBS-professor Henrik Ramlau-Hansen til Berlingske.

Berlingskes udregninger viser, at kun hvis TDC værdiansættes i samme liga som Telenor, vil pensionskassernes tab kunne holdes under én milliard kroner.

Men det vurderes som usandsynligt, da TDC’s økonomiske situation er væsentligt ringere end de øvrige europæiske teleselskaber.

Strategien faldt fra hinanden

Planen var ellers ambitiøs, da de fire organisationer i 2018 købte TDC-gruppen for 40,8 milliarder kroner.

Året efter splittede de TDC-forretningen i to: TDC Net og Nuuday, hvor førstnævnte skulle skabe stabile afkast gennem opbygning af digital infrastruktur som eksempelvis mobilnet og bredbåndsudrulning.

Samtidig skulle Nuuday – det forbrugerrettede selskab, som blandt andet driver TDC Erhverv, YouSee og Telmore – på sigt frasælges eller børsnoteres og dermed sikre tilbagebetaling af den gæld, der var optaget for at finansiere opkøbet.

Men salget af Nuuday blev aldrig en realitet, og siden er værdiansættelsen af TDC nedskrevet med milliarder.

I sidste ende er det danskerne, der hver måned betaler ind til pension hos PDA, PKA og ATP, som står tilbage med regningen, da det utvivlsomt påvirker pensionskassernes afkast negativt.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub