Kan ligne en historisk sejr for AI-industrien - men regningen kan løbe op i flere milliarder kroner

Anthropic har vundet en delsejr i en vigtig AI-retssag, men dommeren efterlader døren på vid gab for nye søgsmål og potentielle milliardkrav fra skabere af indhold.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

Det kan ligne en historisk sejr for AI-industrien, men det er alt andet end en fribillet.

Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter efter, at den amerikanske AI-virksomhed Anthropic tidligere på ugen fik medhold i en principiel ophavsretssag, som handler om, hvorvidt det er lovligt at bruge ophavsretligt beskyttet materiale til at træne kunstig intelligens, skriver Fast Company.

Dommen, der blev afsagt ved en føderale domstol i det nordlige Californien, fastslår, at Anthropics brug af bøger i træningen af AI-modellen Claude kan falde ind under den såkaldte fair use-doktrin.

Ifølge dommeren er det at bruge en bog som læringsmateriale i AI-træning i udgangspunktet ikke krænkende.

"Man kan ikke med rimelighed udelukke nogen fra at bruge deres værker til træning eller læring," skriver dommeren i sin kendelse.

"Alle læser tekster og skriver derefter nye tekster. Man skal måske betale for at få adgang til teksten i første omgang. Men at kræve betaling hver gang nogen læser den, husker den eller trækker på den, når de skriver noget nyt på nye måder, ville være utænkeligt," lyder det videre.

Han kalder samtidig AI-træningen "yderst transformerende” og sammenligner AI’en med "en læser, der stræber efter at blive forfatter".

Store forbehold

Afgørelsen blev hurtigt hyldet af tech-lobbyister og AI-fortalere som en stor sejr, og flere eksperter er enige i, at det er et stort skridt.

"Det er faktisk et ret stort gennembrud for fremtidens AI-træning," siger ophavsretsekspert Andres Guadamuz fra University of Sussex til mediet.

Men sejren er ikke total.

"Det her kan ende dårligt for Anthropic, hvis forfatterne vinder på spørgsmålet om piratkopiering," siger han videre.

For selvom retten har godkendt brugen af ophavsretligt materiale til træningsformål, står det stadig tilbage, om materialet er anskaffet lovligt.

Og netop dén del udgør, ifølge dommeren selv, et væsentligt problem.

Anthropic er nemlig anklaget for at have hentet mere end syv millioner bøger fra piratbiblioteker i stedet for at købe eller skaffe dem via lovlige licenser.

"Retten tvivler på, at nogen sagsøgt nogensinde vil kunne løfte bevisbyrden for, hvorfor det skulle være rimeligt nødvendigt at hente bøger fra piratsider, som man kunne have købt eller haft lovlig adgang til," skriver dommer i sin afgørelse.

Hvis det ender med, at retten finder Anthropic skyldig i omfattende piratkopiering, kan det udløse erstatningskrav i milliardklassen.

Den amerikanske lovgivning opererer med en minimumserstatning på 750 dollar per værk, hvilket hurtigt løber op, når man ganger det med syv millioner.

Gælder ikke i hele verden

Flere eksperter påpeger, at kendelsen alene gælder i en enkelt amerikansk delstat og slet ikke kan sidestilles med en afgørelse fra den amerikanske højesteret.

Det gælder blandt andet AI-etikprofessor Joanna Bryson fra Hertie School i Berlin.

"Det her er absolut ikke en sejr på alle fronter for tech-branchen," hun til mediet og fortsætter:

"For det første er det ikke Højesteret. For det andet gælder afgørelsen kun i én amerikansk jurisdiktion."

Ifølge hende har retten ikke "et solidt greb om spørgsmålet om, hvorvidt træningen faktisk ændrer Claudes output på en måde, der retfærdiggør betegnelsen 'transformativ'".

En lang kamp venter forude

Ifølge Ed Newton-Rex, som er tidligere AI-direktør og fortaler for ophavsret, befinder vi stadig i begyndelsen af en lang juridisk kamp.

"Dommen ser umiddelbart skidt ud for skaberne, men det er langt fra det sidste ord i sagen," siger han.

"Dommeren fremsætter påstande om, at AI-træning ikke hæmmer skabelyst, og at AI lærer som mennesker, men det er påstande, der er lette at tilbagevise," siger han.

Ifølge ham er konklusionen, at det er en dårlig dag for skaberne, men at det kun er første træk i et meget langt spil.

Han forventer, at sagen bliver anket, og at retssikkerheden for både AI-modeller og indholdsproducenter vil blive prøvet igen og igen i de kommende år.

I kendelsen antyder dommeren, at nye retningslinjer kan være på vej for, hvordan man vurderer lovligheden af AI-træning.

Hvis virksomheder kan dokumentere, at de har haft legitim adgang til det materiale, de bruger, kan det i højere grad tale for fair use, hvis dommen fra Californien skaber præcedens. Omvendt vil brugen af piratkopier tale imod.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    AL Sydbank

    AI Engineer

    Sydjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Solution Manager til Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S