Sådan installeres Linux via FTP

Drop disketterne, iso-billederne og de lange downloads. De fleste Linux-distributioner kan installeres via ftp, og det er pærelet.

Find dig en server

Hvis man har en hurtigt internetforbindelse, enten fast eller ADSL, så kan man installere Linux via FTP, og på den måde undgå at skulle downloade kæmpefiler og brænde iso-images. Man kan selvfølgelig også bare smutte ned i butikken og købe en papkasse til et par hundrede kroner, men i disse efterårstider tider er det jo rarest at blive indendørs foran kaminens knitrende ild, imedens James mikser en blød cocktail.

Under alle omstændigheder er det praktisk, kvadratisk og godt, og så er det ikke særligt svært. Her i eksemplet er det Mandrake 8.1, men de fleste Linux-distributioner kan tricket.

1. Find en FTP-server i nærheden
De fleste af de største Linux-distributioner har mirrors, spejlede udgaver, af deres FTP-pakker. Ved at gå ind på distributionens hjemmeside, kan man som regel finde en oversigt over mirrors, og der er ofte en dansk i blandt dem. De næstbedste alternativer er de skandinaviske lande.

På Mandrake's hjemmeside fandt vi det danske mirror ftp://ftp.darenet.dk. Filerne lå i mappen /pub/linux/mandrake/8.1/i586/ på FTP-serveren, og det skriver vi lige ned på et stykke papir.

2. Skab en boot-diskette
Nu kommer vi til det kvadratiske: Vi skal skabe en boot-diskette. Til det formål skal vi benytte et floppydisk-image, der kan installeres via net. I Mandrake-verdenen hedder den network.img og ligger på FTP-serveren i mappen /pub/linux/mandrake/8.1/i586/images/ . Den downloader vi til en Linux- eller Windows-maskine. Stik nu disketten i drevet. På Linux kan vi skabe disketten ved at åbne et terminalvindue, navigere til den mappe, hvor vores image ligger, og skrive kommandoen

dd if=network.img of=/dev/fd0

Under Windows skal vi benytte DOS-programmet Rawrite, og det kan hentes fra mappen

/pub/linux/mandrake/8.1/i586/dosutils/

Det placeres i samme mappe som network.img, og så køres Rawrite:

C:\MAN>rawrite
Enter disk image source file name: network.img
Enter target diskette drive: a
Please insert a formatted diskette into drive A: and press -ENTER- :

Når prompten kommer tilbage, er disketten færdig.

Og kør

3. Opret FTP-forbindelsen
Sæt disketten i den maskine, hvor Linux skal installeres på, og genstart maskinen. Mandrake har en nem installationsrutine: På den første skærm, der dukker op, skal man vælge hvilken metode, man vil benytte. Valgene er FTP, HTTP og NFS. HTTP er download via web-protokollen, og NFS benyttes, hvis man har installeret pakkerne på en lokal netværksserver. Den sidste mulighed er en oplagt ide, hvis man skal installere Linux på mange maskiner i et ruf. Her i eksemplet valgte vi FTP.

Derefter detekterer installationsrutinen netkortet, og på den næste skærm skal man vælge, hvorledes man får sig et IP-nummer. Her kan man vælge i mellem statisk, hvis man kender IP-nummeret på forhånd, DHCP, hvis man er på et netværk, og ADSL hvis man benytter en ADSL-forbindelse.

På den sidste skærm skal man angive FTP-serverens adresse, og den mappe, hvor installationsfilerne ligger. Det er som regel den mappe, der hedder i586. I vores tilfælde ser de to indstillinger således ud:

ftp.darenet.dk
/pub/linux/mandrake/8.1/i586/

Derudover skal man angive brugernavn og password, og hvis der er tale om anonym FTP, og det er der som regel, skal man blot lade felterne være tomme.

4. Og installer
Det krævede lige et par tilkoblingsforsøg, før at det spillede. Installationsprogrammet fortalte os, at den ikke kunne finde serveren. Men da vi trykkede OK et par gange, lykkedes det til sidst.

Derefter starter Mandrakes grafiske installationsprogram op, hvor man kan partitionere harddisken og vælge, hvilke programmer og tjenester man vil installere. Selve installationen tog omkring 20 minutter.

Det kan ske, at FTP-forbindelsen går i hårdknude undervejs, og så må man starte forfra med den grafiske installation. Derfor kan det være en god ide at vælge så få pakker som muligt. Resten af programmerne kan altid downloades senere via Mandrakes nemme installationsprogram.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S