Kæmpe it-distributør er tilbage i drift efter ransomware-angreb: "Har arbejdet døgnet rundt"

En af verdens største it-distributører har de seneste dage kæmpet med et ransomware-angreb.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den gigantiske it-distributør Ingram Micro, der har en årlig omsætning på over 300 milliarder kroner, har i dagevis kæmpet med et hackerangreb.

Selskabet annoncerede lørdag, at der var blevet identificeret et ransomware-angreb, hvilket førte til, at selskabet lukkede en del systemer, så malwaren ikke spredte sig.

Siden har distributøren løbende delt oplysninger om selskabets status, og nu ser det ud til, at it-kæmpen er oppe at køre igen.

"Ingram Micro er glade for at kunne meddele, at vi nu er fuldt operationelle i alle de lande og regioner, hvor vi driver forretning. Vores teams arbejder fortsat i højt tempo for at betjene og støtte vores kunder og samarbejdspartnere."

"Vi er taknemmelige for den støtte, vi har modtaget fra vores kunder og kolleger i branchen. Dette er en branche, der bygger på stærke og engagerede relationer – og det gør hele forskellen," skriver selskabet i en meddelelse.

"Vores team har arbejdet døgnet rundt for at genskabe de berørte systemer," lyder det i meddelelsen.

Ifølge flere medier er det ransomware-gruppen SafePay, der står bag angrebet.

De første meldinger gik på, at det var VPN-teknologien GlobalProtect fra Palo Alto Networks, der var blevet brugt af hackerne til at trænge igennem til Ingram Micros systemer. Det har Palo Alto dog efterfølgende benægtet.

I Danmark havde Ingram Micro en omsætning på 1,3 milliarder kroner i 2024, viser seneste regnskab. Derudover har selskabet 29 fuldtidsansatte her til lands ifølge virksomhedsregistret.

Læs meddelelsen fra Ingram Micro her.

Annonce

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S