Er bange for at miste jobbet: 3 af 10 medarbejdere saboterer med vilje ledelsens AI-strategi

Hver 10. ansatte fifler ligefrem med tallene, så generativ AI fremstår mindre effektiv, end tilfældet er.

Artikel top billede

(Foto: Foto af Mohamed Nohassi via Unsplash)

Er det motiverende at arbejde med at fremme en teknologi, som på sigt vil erstatte en selv?

Eller vil man gøre alt, hvad der står i ens magt, for at få teknologien til at fremstå mindre duelig, så risikoen for at miste jobbet daler?

For rigtig mange ansatte giver svaret sig selv. I en undersøgelse foretaget af den amerikanske AI-udbyder Writer svarer 31 procent af 1.600 adspurgte ansatte - eller godt hver tredje - at de ligefrem forsøger at sabotere ledelsens strategi for at indføre kunstig intelligens.

Hver 10. går endda til yderligheder og snyder med måltallene for, hvor effektiv den nye teknologi er ved bevidst at generere output af lav kvalitet.

Af andre sabotagelignende aktiviteter fra medarbejdernes side mod tiltag med kunstig intelligens kan nævnes:

- Indtastning af virksomhedsoplysninger i ikke-godkendte generative AI-værktøjer (27 procent)
- Brug af ikke-godkendte AI-værktøjer (20 procent)
- Kendskab til en AI-sikkerhedslækage uden at rapportere den (16 procent)

"Hvis de bevidst vildleder deres arbejdsgiver om resultaterne af at bruge generativ kunstig intelligens til en bestemt proces, eller dumper deres virksomheds følsomme data i et tredjepartsforbrugerværktøj, er det bestemt sabotage," siger Brian Jackson, ledende forskningsdirektør hos Info-Tech Research Group, ifølge CIO.com.

Uddannelse og kommunikation

Hvis de ansatte til gengæld undlader at bruge generative AI-output, fordi de er bekymrede over kvalitetsproblemer ved teknologien, mener forskningsdirektøren dog, at de reelt gør deres arbejdsgiver en tjeneste.

Alligevel vurderer han, at der finder decideret sabotage sted. Meget af den åbenlyse årsag, at virksomhedsledere på diverse medier og fora igen og igen fremhæver offentligt AI som en måde at reducere arbejdsstyrken på.

"Hvem vil blive motiveret til at adoptere (ny teknologi, red.), hvis de ved, at hensigten er at erstatte dem?" spørger Brian Jackson retorisk.

At modvirke modstand mod generativ AI kræver ifølge CIO.com bedre uddannelse af de ansatte og bedre kommunikation fra ledelsen.

Dog bliver det svært fuldstændigt at udrydde forsøg på at sabotere ny teknologi i en organisation. Især hvis ledelsens intention er at nedlægge stillinger.

I den forbindelse trækker mediet tråde tilbage til en mere end 200 år gammel, lignende begivenhed i erhvervshistorien: De såkaldte luditters fysiske angreb på tekstilmaskiner.

Luditterne - på dansk kendt som maskinstormerne - var britiske arbejdere, der i begyndelsen af 1800-tallet organiserede opstande mod indførelse af nye maskiner, som de anså for årsagen til arbejdsløshed og social nød.

I dag er formålet det samme, men midlerne er i stedet for eksempel at fodre LLM'er med dårlig data.

Annonce

Fjernvarme Fyn Service A/S

Chef for Digital Innovation & Udvikling

Fyn

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

Nordjylland

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job