Elon Musks nye stærkt kritiserede AI-værktøj kan skabe seksualiserede billeder og videoer: "Mangler grundlæggende beskyttelse"

Elon Musk er på banen med et AI-værktøj, der skiller sig ud fra mængden. Værktøjet møder kontroverser på grund af manglende sikkerhed omkring begrænsninger. Værktøjet "mangler grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger mod seksuelt indhold og deepfakes," lyder det.

Artikel top billede

Elon Musk, CEO for xAI. (Foto: U.S. AIR FORCE ACADEMY)

Selskabet xAI, som ledes af Elon Musk og er kendt for chatbotten Grok, er kommet med et nyt værktøj, som i den grad har vakt opmærksomhed og kontroverser.

Det nye værktøj hedder Grok Imagine, xAIs billed- og videogenerator, og kommer ud til alle SuperGrok- og Premium+ X-abonnenter på deres iOS-app.

Det skriver Techcrunch.

Elon Musk har arbejdet hårdt for at positionere Grok som den frække i klassen af AI-chatbotter.

Den er kendt for at være ufiltreret og grænseoverskridende, og dette er ingen undtagelse.

Den nye kontroversielle billed- og videogenerator giver nemlig mulighed for at generere såkaldt 'not safe for work'-indhold.

Grok Imagine kan forvandle tekst til billeder eller korte videoer, og har sågar en “spicy mode”, som øger mængden af nøgenhed og seksualiseret indhold.

Brugerne kan vælge fire tilstande, som billedet eller videoen kan skabes i: Brugerdefineret, Normal, Sjov og Spicy.

Har skabt røre

Værktøjet har skabt meget opmærksomhed og frygt omkring guardrails, da der fortsat er usikkerhed om, hvor mange restriktioner, der er på værktøjet.

Flere har testet værktøjet for, om der kan laves spicy billeder af kendisser med blandede resultater. Mens Techcrunch oplevede begrænsninger, har andre haft anderledes resultater.

Et andet medie Gizmodo er dog i visse tilfælde lykkedes med det, selvom visse videoer blev sløret. Mediet skriver, at det tyder på, at der er færre begrænsninger, når det kommer til billeder og videoer af kvinder end af mænd.

Mashable beskriver, at værktøjet "mangler grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger mod seksuelt indhold og deepfakes."

"Selv når specifikke berømtheder nævnes ved navn, vil Grok Imagine let producere seksuelle deepfakes," fortsætter mediet.

Mediet skriver, at Grok Imagine virker omhyggeligt kalibreret til at udnytte denne gråzonen mellem "pornografisk indhold" som er forbudt ifølge xAI’s restningslinjer og så "seksuelt indhold".

Grok Imagine vil skabe seksuelt suggestive billeder og videoer, men det stopper med at vise faktisk nøgenhed, kys eller seksuelle handlinger, skriver mediet.

The Verge beskriver også, at Grok er blevet brugt til at skabe ucensorerede topløse deepfakes af Taylor Swift, som er gået viralt.

Mediet skriver, at værktøjet "føles som en retssag, der venter på at ske."

Tiden må vise, om det ender sådan eller om Elon Musk og hans hold skynder sig at få selskabets guardrails i orden.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job