Morgen-briefing: FCK måtte give gratis adgang til livestream efter it-koks / AI-virksomheder står i kø for at tilbyde billige abonnementer til politikere / Amerikansk internetudbyder lukker for modem-forbindelsen efter 30 år

FCK måtte give gratis adgang til livestream efter it-koks. AI-virksomheder står i kø for at tilbyde billige abonnementer til politikere. Amerikansk internetudbyder lukker for modemforbindelsen. Engelsk startup åbner kontor i København og så er det i dag 52 år siden, at ICCP blev grundlagt.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen folkens

I dag er det onsdag 13. august, og det er en af de dage, hvor det vil være en god idé at købe is til dine kolleger.

Sommeren ser nemlig ud til at gøre comeback med temperaturer på op mod 28 grader.
Denne morgen er det igen Jacob Wittorff, der med køligt overblik er stået tidligt op for at sammensætte dagens morgenbriefing.

Vi lægger ud med en historie om gårsdagens store fodboldkamp i København, hvor FC København udraderede Skånes fodboldstolthed Malmø FF med 5-0.

Kampen blev spillet i Parken, og FCK tilbød folk uden billet, at de i stedet kunne købe adgang til en livestream på FCK’s hjemmeside, men det gik ikke helt som planlagt.

FCK måtte give gratis adgang til livestream efter it-koks

Tekniske problemer betød tirsdag aften, at FCK-fans, der havde købt adgang til at livestreame holdets afgørende kvalifikationskamp mod Malmø FF, i første omgang ikke kunne få adgang til kampen.

Det betød, at FCK endte med at åbne for sluserne og give alle gratis adgang til at livestreame kampen fra klubbens hjemmeside.

Ifølge BT skyldtes det problemer med loginfunktionen, hvor folk ikke kunne komme videre fra login-skærmen, selvom de havde betalt 69 kroner for et abonnement hos FCK og indtastet korrekt e-mail og kodeord.

AI-virksomheder står i kø for at tilbyde billige abonnementer til politikere

Det amerikanske AI-startup Anthropic vil nu tilbyde sin chatbot til amerikanske politikere for et symbolsk beløb på én dollar.

Det skriver Financial Times, der samtidig påpeger, at OpenAI for nylig på samme måde tilbød sine værktøjer til amerikanske politikere, dommere og ministerier, ligesom Google angiveligt planlægger at tilbyde sin chatbot Gemini på samme måde.

”USA’s AI-lederskab kræver, at vores statslige institutioner har adgang til de bedste og sikreste AI-værktøjer, der er tilgængelige,” siger Anthropics topchef Dario Amodei ifølge avisen.

Ifølge Financial Times er tiltagene et led i AI-virksomhedernes stadig mere intense kamp om at vinde indflydelse i Donald Trumps Washington.

Amerikansk internetudbyder lukker for dial-up-modem

Mange af os husker sikkert lyden fra modemmet, da vi første gang loggede på internettet.

Men efter 30 år lukker den store amerikanske internetudbyder AOL den 30. september for, at selskabets kunder kan gå på nettet med et såkaldt dial-up-modem.

Denne type forbindelser er for de fleste for længst blevet erstattet af hurtigere bredbånds- og fiberforbindelser, men det menes, at omkring 175.000 amerikanere stadigvæk bruger de gamle modemmer.

Engelsk startup åbner kontor i København

Den engelske iværksættervirksomhed Inforcer åbner nordisk kontor i København.

Selskabet udvikler administrationsværktøjer til Microsoft 365 og ser stort potentiale i det nordiske marked, oplyser selskabets nordiske chef, Scott Gower, i en pressemeddelelse.

“Vi ser et stort potentiale i Danmark og resten af Norden. Der er tale om et modent cloudmarked med en høj grad af digitalisering og en stærk Microsoft-tilstedeværelse. Problemet er blot, at mange SMV’er ikke får fuldt udbytte af deres Microsoft-licenser, fordi det ganske enkelt er komplekst og ressourcekrævende at implementere, konfigurere og vedligeholde. Med Inforcer bliver disse løsninger håndterbare også for mindre virksomheder,” siger Scott Gower ifølge pressemeddelelsen.

I dag er det 52 år siden, at ICCP blev grundlagt

ICCP, Institute for Certification of Computing Professionals, er en non-profitorganisation, som blev grundlagt 13. august 1973.

Instituttet har siden da håndteret certificering i den internationale it-branche og tilbyder adskillige certificeringsprogrammer.

Siden grundlæggelsen for 52 år siden har organisationen certificeret 75.000 it-professionelle.

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Københavnsområdet

Aller Leisure A/S

Nyuddannet softwareudvikler til rejsebranchen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S