Dansk tele- og forsyningsgigant skal fyre hundredvis af ansatte

Torsdag formiddag blev de ansatte hos Norlys informeret om, at en omfattende fyringsrunde er på vej.

Artikel top billede

(Foto: SE koncernen / Nikolai Tuborg)

Det danske tele- og forsyningsselskab Norlys gennemfører en stor fyringsrunde i sit kundeselskab, hvor hver tiende står til at blive fyret

Det bekræfter Norlys over for erhvervsmediet Finans.

Ifølge mediet betyder fyringsrunden, at omkring 250 personer vil miste deres job.

I april 2024 opkøbte Norlys teleselskabet Telia Danmark, og det er en af årsagerne til fyringsrunden, oplyser Katrine Forsberg, direktør for Norlys’ kundeforretning, til Finans.

I en skriftlig kommentar forklarer hun, at fyringsrunden dels skyldes dårlige resultater i kundeforretningen og dels er et resultat af opkøbet og den efterfølgende integration af Telia Danmark.

Sker til september

Ifølge Finans blev de ansatte i koncernen orienteret torsdag formiddag, og det forventes, at fyringerne vil finde sted i slutningen af september.

Digitaliseringsdirektør i Norlys, Kristian Hjort-Madsen, har tidligere i et interview med Computerworld fortalt om sit arbejde med at ”bygge en landingsbane” for integrationen af Telia Danmark i koncernen.

Her forklarede han, at denne type integrationer også betyder, at der skal træffes upopulære beslutninger på it-fronten, når der eksempelvis skal vælges it-arkitektur.

"At stille sig op foran en masse kolleger og sige: Nu gør vi altså det her, tænker jeg næsten er det vigtigste ledelsesmæssigt. Man skal selvfølgelig lytte og forstå, men også turde tage beslutningerne. Det er noget af det sværeste, men også noget, hvor man virkelig kan føle, at man gør en forskel," understregede han i interviewet med Computerworld.

Der er i alt 4500 ansatte i hele Norlys-koncernen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura