Svenske kommuner ramt af nyt alvorligt cyberangreb – lægejournaler kan være lækket

Et cyberangreb mod en svensk it-leverandør kan have kompromitteret lægeerklæringer og følsomme patientdata. Sagen drager paralleller til en dansk lægekæde, der blev ramt af lignende angreb i slutningen af sidste år.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash / Pawel Czerwinski)

Et omfattende cyberangreb har i weekenden ramt den svenske it-leverandør Miljödata, der står bag det udbredte Adato-system, som bruges af cirka 80 procent af de svenske kommuner til håndtering af blandt andet lægeerklæringer og rehabiliteringsplaner.

Det bekræfter Kalmar Kommune i en pressemeddelelse ifølge SVT, hvor kommunen samtidig oplyser, at en intern krisegruppe nu arbejder på at afdække omfanget af skaderne og vurdere, om følsomme persondata er blevet lækket.

“Hvis der er lækket oplysninger, er det selvfølgelig meget trist, at det skal ske. Det, vi kan gøre nu, er at vente og håbe på det bedste,” siger HR-direktør i Kalmar Kommune Maria Holgersson.

Hos Mönsterås Kommune lyder der lignende bekymring.

“Vi ved ikke, om noget er lækket, men hvis det er tilfældet, er det helt klart meget alvorligt,” siger Linnéa Hallenberg, personalechef i kommunen, der nu afventer svar fra leverandøren.

Systemet, der er ramt, indeholder blandt andet oplysninger om sygdomsforløb og lægelige vurderinger.

Paralleller til dansk lægehus

Det aktuelle svenske cyberangreb trækker tydelige paralleller til sagen om det danske Alles Lægehus, som i december 2024 blev udsat for et hackerangreb, der senere viste sig at være alvorligere end først antaget.

Angrebet blev af Alles Lægehus i første omgang præsenteret som et teknisk nedbrud, men det viste sig hurtigt, at hackere havde stjålet personfølsomme oplysninger om både ansatte og patienter – herunder CPR-numre, sygdomshistorik og medicinoplysninger. Disse data blev kort tid efter lækket på et lukket hackerforum.

Klinikkoncernen, der driver 39 lægeklinikker på landsplan og har op mod 130.000 patienter, blev kraftigt kritiseret for at holde informationerne tilbage i tre uger og først anerkende angrebet offentligt i slutningen af december.

“Vi taler om data på op mod 130.000 patienter, der potentielt er blevet kompromitteret, og vi får ikke noget at vide. Det synes jeg er uacceptabelt. Ved at holde informationerne skjult i tre uger har Alles Lægehus givet de cyberkriminelle frit spil,” lød det dengang fra datagidselforhandler Michael Andersen til Computerworld.

Kalmar Kommune ramt for anden gang 

Det er anden gang på relativt kort tid, at Kalmar Kommune bliver ramt af et alvorligt cyberangreb.

I marts 2024 skrev Computerworld om et voldsomt ransomware-angreb mod kommunen, hvor omkring tolv års administrative dokumenter gik tabt, efter en separat server blev krypteret.

Dengang blev et helt system til bogføring og dokumentadministration lagt ned, og kommunen måtte igangsætte et omfattende oprydningsarbejde.

Kommunaldirektør Annette Andersson beskrev det som “en stor sorg” for de ansatte og erkendte, at meget af det tabte materiale næppe nogensinde vil blive gendannet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S