Trump truer med gengældelse efter EU's svimlende milliardbøde til Google

USA's præsident, Donald Trump, truer med gengældelse, efter at EU-Kommissionen har pålagt Google en bøde på hele 22 milliarder kroner.

Artikel top billede

(Foto: Jonny Gios/Unsplash)

Der falder europæiske bøder som på en snor til Google for tiden.

Forleden stangede det franske datatilsyn en bøde på 2,4 milliarder kroner ud til søgegiganten for at plastre sin mailtjeneste til med reklamer.

Kort efter faldt en langt større bødehammer, nemlig EU-Kommissionens. Ikke mindre end 22 milliarder kroner lyder den på.

Den seneste bøde blev uddelt, fordi Google efter kommissionens vurdering misbruger sin dominerende stilling i branchen for reklameteknologi.

I et opslag på Truth Social kalder USA's præsident, Donald Trump, bøden "meget urimelig". Han tilføjede, at hans "administration ikke vil tillade disse diskriminerende handlinger at fortsætte".

Donald Trump skrev også, at han "vil blive tvunget til at indlede en Section 301-procedure for at annullere de urimelige sanktioner, der pålægges disse skattebetalende amerikanske virksomheder".

Det skriver Euronews.

Ifølge Section 301 i den amerikanske handelslovgivning kan USA pålægge sanktioner over for lande, hvis handlinger anses for at være "uberettigede" eller "urimelige", eller som lægger en byrde på amerikansk handel.

Misbrug af magt

Ifølge EU-Kommissionen misbruger Google sin magt ved at favorisere sine egne online displayannoncerings-teknologitjenester. Det er til gene for konkurrenter, onlineannoncører og udgivere, vurderer kommissionen.

Fokus fra EU har været på Googles AdX-børs og DFP-annonceplatform. Værktøjerne samler annoncører, der ønsker at markedsføre deres produkter, med onlineudgivere, der ønsker at sælge kommerciel plads på deres websteder.

Det er fjerde gang, at Bruxelles har sanktioneret Google med en bøde på flere milliarder euro i en monopolsag.

Første gang, det skete, var i 2017.

I USA har landets politiske ledelse tilsyneladende allieret sig med de største teknologiselskaber. Torsdag aften holdt Donald Trump en eksklussiv middag for omkring 30 af de vigtigste tech-bosser.

Præsidentens tidligere våbenbror, Elon Musk, var dog ikke inviteret. Middagen og dens betydning kan man læse mere om herunder.

Annonce

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S