Hun har grønne øjne, britisk accent og et blændende smil, der ser ud til at have gået ti runder i ringen mod Photoshop. Hvilket det sådan set også har.
Tilly Norwood har de seneste uger skabt røre som verdens første AI-skuespiller: En digital konstruktion af algoritmer, motion-capture og syntetisk stemmegenerering.
Hun er med andre ord ikke født, men renderet.
Til gengæld har hun allerede sin egen Instagram-konto med knap 60.000 følgere.
Her kan man blandt andet følge Tilly på ”optagelser” og se hende genskabe en jeansreklame – oprindeligt med Sidney Sweeney – der skabte overskrifter og forudsigeligt indbringende kontroverser hen over sommeren.
Bag Tilly Norwood står den hollandske filmskaber Eline Van der Velden og hendes produktionsfirma Particle6, der beskriver Tilly som et kunstnerisk eksperiment.
Tillys ansigt er en matematisk gennemsnitsmodel formet af tusinder af billeder af kendte og ukendte mennesker, mens stemmen styres af et sprogmodul, der fortolker følelser ud fra tekst.
Resultatet er en smuk – men ikke skræmmende perfekt – skuespiller af girl-next-door-støbningen, der aldrig glemmer sin replik og som kan græde på kommando.
I sin første og meget korte optræden, den to minutter lange sketch over idéudvikling i filmindustrien, AI Commissioner, leverer Tilly en forventet fejlfri præstation.
Hun taler fejlfrit, bevæger sig flydende og ser alligevel på en eller anden måde ud som om, at hun burde huske at bede om en firmware-opdatering.
Du kan se sketchen her. Den blev ganske vist lagt online sidst i juli, men har særligt skabt debat hen over de seneste uger.
Nok særligt fordi Eline Van der Velden på den nyligt afholdte Zurich Film Festival satte fut i diskussionerne omkring fremtiden for Tilly og andre AI-skuespillere ved at sige, at talrige talentbureauer havde udtrykt interesse for at repræsentere Tilly Norwood.
Publikum er splittet. Nogle ser fremtiden, andre en glorificeret PowerPoint-animation.
Samtidig reagerer Hollywood som Hollywood plejer at reagere: Med drama.
Skuespillerforbundet kalder hende “et program, ikke en person”, mens techoptimisterne ser hende som et frisk pust i en stivnet branche. Lidt som da talefilmen i sin tid blev udbredt. Bare uden mikrofoner og frokostpause.
Spørgsmålet er naturligvis, om Tilly Norwood er begyndelsen på en ny æra eller bare en digital døgnflue?
Måske kommer AI-skuespillere til gradvist at overtage fra de rigtige – men også kostbare og nogle gange krukkede og besværlige – skuespillere, der har behov for både løn, søvn og egopleje. Måske bliver de aldrig mere end en teknologisk gimmick. Det vil tiden vise.
Under alle omstændigheder er Tilly Norwood et interessant eksperiment. Hun er trods alt en skuespiller, der kan alt. Undtagen altså lige at være menneske.
