Årsagen er fundet: Derfor gik Nets ned med et ordentligt brag og lammede Danmark

Nets har efter intern undersøgelse fundet årsagen til kæmpe-nedbrud for to uger siden, som lammede hele Danmark.

Artikel top billede

Det var en kædereaktion af forskellige omstændigheder, som for to uger siden fik Nets til at gå ned med et brag i en grad, der lammede store dele af Danmark.

Sådan lyder forklaringen fra Nets, der har brugt de seneste to uger på at undersøge årsagerne til nedbruddet.

"Den foreløbige analyse viser, at hændelsen skyldtes en netværksfejl, som opstod om morgenen ved 09:00-tiden," meddeler Nets om nedbruddet, der ramte torsdag 21. maj.

Nedbruddet varede fem timer, og allerede om eftermiddagen meddelte Nets, at årsagen var en 'intern fejl' - og altså ikke et cyberangreb.

Efter to ugers undersøgelser er Nets altså nu nået frem til, at der var tale om en netværksfejl i forbindelsen til platformsmiljøet i Nets.

Den blev forstærket yderligere af det pres, der opstod, da uafviklede betalinger meget hurtigt begyndte at hobe sig op i køen.

"Den øgede belastning medførte, at systemet gik i en fastlåst tilstand og ikke reagerede på de normale genopretningsprocedurer. For at genetablere driften var det nødvendigt at gennemføre en fuld genstart af betalingssystemet. Dette betød, at det tog yderligere tid at normalisere driften, og samtidig afvikle den ophobede trafik på en sikker og kontrolleret måde," meddeler Nets.

Nets var også i ramt af et stort nedbrud for under et år siden. Det var dengang, hvor bommene på Storebæltsbroen blev lukket, og bilister sad i kø i timevis, fordi de ikke kunne betale med deres betalingskort.

Nets konkluderede dengang, at årsagen til nedbruddet var en sjælden komponentfejl i den bagvedliggende infrastruktur.

De store nedbrud af Danmarks store betalings-infrastruktur har været med til at gøre det klart, hvor sårbart det danske samfund egentlig er.

Det var blandt årsagerne til, at bankerne i april 2026 indførte et ny system, der med forsinkelse af betalings-procedurerne gør, at kunderne kan betale med kort i danske apoteker og supermarkeder, selv om den bagvedliggende betalings-infrastruktur går ned.

Og den løsning har vist sig at virke i forbindelse med det store nedbrud 21. maj, lyder det fra Nets.

"Den nye offline-løsning med såkaldt udskudt autorisation virkede efter hensigten og betød, at betalinger, særligt i supermarkeder, forløb mere gnidningsfrit," meddeler Nets.

Læs også:

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S