Salesforce-CEO Marc Benioff med opsigtsvækkende melding: Vil have Trump til at sende tropper ind i San Francisco

Salesforce-rigmanden, som tidligere har støttet demokraterne, vil nu have Donald Trump til at sende nationalgarden til San Fransisco. En praksis, der er blevet fundet ulovlig.

Artikel top billede

Salesforces CEO, Marc Benioff. (Foto: © 2024 by Jakub Mosur Photography / Maurice Ramirez)

En lang række tech-rigmænd og topchefer for tech-giganter i USA har allerede flere gange ydet støtte til USA’s præsident Donald Trump.

Nu er endnu én hoppet med på vognen.

Der er tale om Salesforces CEO, Marc Benioff.

I et opsigtsvækkende interview med New York Times fortæller Marc Benioff, at han mener, at Donald Trump bør sætte nationalgarden ind i San Fransisco.

Donald Trump har den seneste tid haft meget fokus på at sætte Nationalgarden ind i særligt demokratisk ledede stater. Tidligere har det været Washington D.C., Los Angeles og Memphis, men nu er præsidentens fokus rettet mod Chicago, hvor han ønsker at sætte tropperne ind.

Salesforce-chefen mener, at Nationalgarden kunne hjælpe, fordi der ikke er politi nok i San Fransisco.

"Vi har ikke nok betjente, så hvis de kan være betjente, er jeg helt med på det," siger han til mediet.

Det er et relativt nyt og ganske kontroversielt greb, at en amerikansk præsident indsætter Nationalgarden mod stater, der ikke ønsker det.

"Jeg støtter præsidenten fuldt ud," sagde Marc Benioff også til mediet.

I sidste måned afgjorde en føderal dommer, at Donald Trumps brug af tropperne i LA var ulovlig, skriver LA Times.

San Fransiscos antal af forbrydelser er faldende i år.

Møder skarp kritik

Marc Benioff, som tidligere har været en støtte af Demokraterne i USA, møder da også skarp kritik for sin udmelding.

San Franciscos distriktsanklager, Brooke Jenkins, har truet med, at der vil blive lagt sag an, hvis tropper kommer til byen.

”Hvis I kommer til San Francisco og ulovligt chikanerer vores borgere, bruger overdreven magt eller på anden måde bryder loven, vil jeg ikke tøve med at gøre mit arbejde og stille dig til ansvar – præcis som jeg gør med alle andre lovovertrædere hver eneste dag,” skriver hun på X.

Den demokratisk senator Scott Wiener er ligeledes utilfreds med meldingen.

“Vi har hverken brug for eller ønske om en ulovlig militær besættelse i San Francisco,” skriver han på X og fortsætter:

“Salesforce er en fantastisk San Francisco-virksomhed, der gør meget godt for vores by. At invitere Trump til at sende Nationalgarden hertil er ikke en af de gode ting. Tværtimod.”

Og mange flere demokrater har været ude med kritiske røster over forslaget.

Annonceindlæg fra Publicis Sapient

Order Management er hjertet i omnichannelstrategien

Publicis Sapient og IBM bygger globale, fleksible og skalerbare OMS-løsninger med fokus på kundeoplevelsen – og i Danmark er Pandora et skoleeksempel.

Navnenyt fra it-Danmark

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job