Sådan stopper du doomscrolling uden at droppe internettet

Med bogen Beyond Brain Rot vil Axel Burlin hjælpe sine læsere med at tage kontrollen tilbage fra algoritmerne. Ikke ved at gå offline, men ved at man ændrer sit mindset.

Artikel top billede

Det er ikke kun midaldrende generationer, der er trætte af at spilde deres tid på at scrolle gennem meningsløst indhold på nettet og risikerer at få brain rot.

Den bekymring deler den blot 25-årige Axel Burlin, som netop har lanceret bogen Beyond Brain Rot: How to Stop Scrolling Your Life Away.

Begrebet brain rot startede som TikTok-slang for den mentale træthed, man kan få efter timers trivielt indhold og endeløs doomscrolling. Hvor ens hjerne føles helt most, som om den er ved at rådne væk.

Fænomenet er blevet en ret præcis beskrivelse af nutidens træthed over uafbrudt skærmstimulering.

Oxford University Press udnævnte således brain rot til årets ord i 2024, og nu får begrebet altså med Axel Burlins bog sin egen overlevelsesguide.

Forfatteren er en selvdiagnosticeret tidligere internetafhængig, der har brugt fire år på at finde en vej ud af den konstante scrolling.

I introduktionen til bogen beskriver han, hvordan han har testet alt fra klaptelefoner til handsker, der gjorde touch-skærme ubrugelige. Alt sammen uden held. For som han selv skriver, fandt han altid en smutvej tilbage til skærmen.

I stedet var det ikke et nyt produkt, men et nyt perspektiv, der gjorde forskellen.

Axel Burlin kalder det ”The Apathy Method”. Det er en strategi, der ikke bygger på viljestyrke, men på at ændre den mentale dynamik mellem bruger og algoritme. Det handler altså om at afvæbne trangen i stedet for at fjerne apps og skærme.

Set fra et teknisk perspektiv er bogen interessant, fordi den beskriver, hvordan designet af platforme manipulerer brugernes opmærksomhed gennem såkaldte engagement loops.

Forfatteren kalder selv algoritmerne for ”usynlige dukkeførere”, men meget befriende påstår han ikke, at Big Tech per definition er onde.

Tværtimod argumenterer han for, at forståelsen af disse mekanismer kan bruges til at bygge bedre og mere menneskevenlige digitale produkter.

Samtidig er bogen interessant i den forstand, at den ikke kalder til kamp imod teknologi, internettet eller skærmen, men at den accepterer, at de er kommet for at blive.

Axel Burlin er som ung selv blevet opdraget og forført af algoritmerne og forsøger med bogen at tage ejerskab over sin brug af dem.

Hvis Beyond Brain Rot kan lykkes med den mission, så er det måske en bog, som er værd at scrolle hen til.

Annonceindlæg fra QNAP

QNAP High Availability sikrer kontinuerlig storage-tjeneste og systemtilgængelighed

QNAP High Availability er nem at implementere og bruge – og omkostningseffektiv. Perfekt til mindre virksomheder og professionelle med små budgetter.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S