Hackerne går nye veje: Udnytter sikkerhedshuller til at omdirigere lastbiler og stjæle godset fra dem

Varetransport dirigeres af cyberkriminelle hen til falske steder og hentes af de forkerte.

Artikel top billede

Køretøjerne på billedet er tilfældigt udvalgt. (Foto: Vejdirektoratet)

Cyberkriminelle har udset sig en ny type ofre. Nu går de efter fysiske varer fra fragtmæglere og lastbilfirmaer.

Med ondsindede links og e-mails forsøger de at implementere fjernovervågnings- og styringsværktøjer (såkaldte RMM'er), der gør det muligt at kapre gods og stjæle fysiske varer.

Efterforskere har ifølge BleepingComputer fulgt aktiviteterne og fundet beviser for, at denne type hacker-kampagner har fundet sted siden januar i år.

Ifølge e-mailsikkerhedsfirmaet Proofpoint bliver angrebene på fragtfirmaer mere populære. Der er registreret mere end 20 kampagner siden august, hvor der i hver kampagne sendes op til tusind beskeder.

Angrebene finder sted over store dele af verden og har blandt andet ramt Danmarks sydlige nabo, Tyskland.

Godstyverierne sker ved, at de kriminelle enten kaprer lastbiler eller trailere under transport, omdirigerer dem eller udgiver sig for at være legitime transportører.

Varerne omdirigeres derefter til falske afhentningssteder.

Ændrer bookinger

De cyberkriminelle fokuserer på at udnytte huller i den digitale del af forsyningskæden.

Angriberens primære mål er at installere RMM'er som ScreenConnect, SimpleHelp, PDQ Connect, Fleetdeck, N-able og LogMeIn Resolve på ofrenes systemer, hvilket giver hackerne fuld fjernkontrol, rekognoscering og indsamling af legitimationsoplysninger.

Hackerne benytter sig af de kompromitterede konti til at poste falske fragtlister eller bryde ind i mægler- og dispatcher-e-mailkonti og kaprer derefter e-mailtråde for at lede ofrene til en ondsindet URL.

Angriberne skræddersyr deres e-mail-beskeder og udnytter den tillid, som findes mellem fragtoperatørerne og deres kunder.

De eksterne sider, som ofrene ledes hen til, er veludformede og fremstår troværdige. Fra dem narres man til at downloade eksekverbare filer eller MSI-installationsfiler, der installerer et RMM-værktøj.

Ved hjælp af disse værktøjer kan angriberen kontrollere den kompromitterede maskine og ændre bookinger, blokere notifikationer fra operatører, tilføje sine egne enheder til operatørers telefonnumre og booke laster under den kompromitterede udbyders identitet.

Amerikanske tal viser, at der i alt stjæles transportvarer for langt over 200 milliarder kroner hvert år alene i USA.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job