To jyske it-selskaber smelter sammen / Emagine køber it-selskab i Holland / Seniorordninger forlænger arbejdslivet for it-specialister

To jyske it-selskaber smelter sammen. Emagine køber it-selskab i Holland. Apple topper smartphone-markedet for tredje år i træk. Seniorordninger forlænger arbejdslivet for it-specialister.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen derude

Ugens morgenvagt og cyberjournalist Frederik Therkildsen er taget på it-sikkerhedskonference for at blive klogere.

Derfor er torsdagens udgave af morgenbriefingen overladt til Thomas Møgelbjerg, der serverer nattens og morgenens hurtige it-nyhedsoverblik.

Lad os kaste os ud i det. God læselyst.

To jyske it-selskaber smelter sammen

Aarhusianske FLC Danmark smelter sammen med MidtVest IT fra Herning, der bliver en del af FLC-koncernen efter en overtagelse af aktiemajoriteten.

Ifølge FLC-direktør Torben Høiberg skal fusionen sikre mere kompetence, stærkere support og bedre løsninger – uden at gå på kompromis med den personlige service.

“Jeg ved, at der er langt imellem et godt match i forhold til fusioner. Jeg har kendt Peter Jørgensen igennem mange år og anerkender det, som han sammen med teamet i MidtVest IT har skabt siden 2008. Vi har drevet hver vores virksomhed, men måden, vi gør det på, er ensartet – hvilket skaber tryghed i forhold til, at fusionen bliver succesfuld,” udtaler Torben Høiberg.

Peter Jørgensen fortsætter som ansvarlig for MidtVest IT i Herning, og selskabet beholder i øvrigt også sit navn og logo med henvisning til FLC Danmark.

“Fusionen med MidtVest IT er et naturligt skridt i vores vækststrategi. Vi ønsker at skabe et stærkt alternativ til danske erhvervsvirksomheder i form af en it-samarbejdspartner, som er 100 procent danskejet og ejerlederdrevet, fordi vi ved, at det gør en forskel,” udtaler Torben Høiberg yderligere.

Emagine køber it-selskab i Holland

Konsulenthuset Emagine opkøber den hollandske virksomhed Waada The Movement, som beskæftiger over 400 specialister inden for digital transformation, AI og softwareudvikling.

Waada blev stiftet i 2004 og opererer under to brands – Prowareness og DevOn – og leverer løsninger til blandt andet agile forretningsmodeller og avanceret software engineering fra Holland, Storbritannien og Indien.

Opkøbet forventes at tilføre Emagine cirka 40 millioner euro i årlig omsætning og giver desuden emagine en offshore-hub i Bengaluru.

“Dette partnerskab markerer et vigtigt skridt i emagines vækstrejse,” siger Anders Gratte, CEO for Emagine, i en pressemeddelelse.

“Waada kommer med den højt specialiserede rådgivning og ingeniørkompetence, som vores kunder efterspørger, når de påbegynder mere komplekse transformationsprogrammer og skal navigere overgangen til AI,” fortsætter han.

Apple topper smartphone-markedet for tredje år i træk

Det globale smartphone-marked voksede fire procent i fjerde kvartal 2025, drevet af stærk sæsonefterspørgsel og bedre lagerstyring, viser nye tal fra analysehuset Omdia – det tidligere Canalys.

Apple fastholder føringen med 25 procent af markedet, båret af høj efterspørgsel på iPhone 17-serien.

Samsung følger som nummer to med 18 procent, især takket være succes i lavprissegmentet med Galaxy A17-modellerne. Xiaomi fastholder tredjepladsen trods faldende markedsandel.

For hele 2025 steg det globale smartphonesalg med to procent til 1,25 milliarder enheder.

Her vinder Apple for tredje år i streg som den producent, der sælger flest smartphones.

Højere komponentpriser og forsyningsproblemer mod årets slutning lægger dog pres på marginer og tvinger producenterne til større fokus på prisdisciplin og effektivitet i 2026, skriver analysehuset.

Seniorordninger forlænger arbejdslivet for it-specialister

En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA viser, at ingeniører, it-specialister og andre STEM-professionelle i gennemsnit arbejder 1,6 år længere, hvis de har haft en seniorordning i slutningen af deres karriere.

Analysen omfatter 1.659 pensionerede IDA-medlemmer i alderen 57 til 77 år og viser, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder stiger fra 65 til 66,6 år med en seniorordning. Uden en ordning er gennemsnittet 65 år.

Ifølge IDA er resultaterne et klart tegn på, at fleksible ordninger kan fastholde højtuddannet arbejdskraft længere på arbejdsmarkedet – et vigtigt bidrag i en tid med rekrutteringsudfordringer i mange tekniske og digitale stillinger.

STEM står for Science (Naturvidenskab), Technology (Teknologi), Engineering (Ingeniørvidenskab) og Mathematics (Matematik).

Som Computerworld har dækket de seneste uger, finder adskillige erfarne it-specilister det svært at finde job, når de er fyldt 50 år. Den artikelserie, kan du læse mere om her.

X retter ind efter britisk lovgivning om AI-deepfakes

Den britiske premierminister Keir Starmer oplyser, at Elon Musks sociale medieplatform X er i gang med at sikre fuld overholdelse af britisk lov, efter medietilsynet Ofcom har indledt en undersøgelse af AI-genererede deepfake-billeder. Det skriver Reuters.

Efterforskningen blev iværksat efter de seneste ugers debat om Elon Musks omdiskuterede Grok-chatbot, der er tilknyttet X, og som har skabt seksualiserede billeder og afklædt personer, hvis brugeren beder chatbotten om det.

Andre chatbots, som eksempelvis ChatGPT og Gemini, har såkaldte guardrails, der skal sikre, at chatbotsene ikke skaber seksuelt eller andet stødende indhold. Elon Musks Grok er dog kendt for at have meget lave guardrails.

Teknologiminister i Storbritannien Liz Kendall oplyser samtidig, at en ny lov, der kriminaliserer produktion af seksuelle deepfakes, træder i kraft i denne uge.

X har tidligere oplyst, at funktionen til at “afklæde” personer i billeder nu kun er tilgængelig for betalende brugere.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Infrastruktur | København

    Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

    Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job