OpenAI ansætter manden bag AI-sensationen OpenClaw: "Han er et geni"

Manden bag den opensource-baserede AI-sensation Peter Steinberger er nu blevet hyret af OpenAI, hvor han skal arbejde med den næste generation af AI-agenter.

Artikel top billede

(Foto: Microsoft/PR)

Den open source-baserede AI-sensation OpenClaw, der den seneste tid har gået sin sejrsgang over hele verden, har nu mistet sin grundlægger, Peter Steinberger, til OpenAI.

Sam Altman, topchef for OpenAI, meddeler i et opslag på X, at selskabet har ansat Peter Steinberger, der kommer til at arbejde med den næste generation af AI-agenter.

”Han er et geni med mange imponerende idéer om fremtiden for meget intelligente agenter, der interagerer med hinanden for at udføre meget nyttige opgaver for mennesker. Vi forventer, at dette hurtigt vil blive en central del af vores produkttilbud,” skriver Sam Altman på X.

Flyttes til fond

Det er østrigske Peter Steinberger, der selv har bygget OpenClaw, som også går under navnene Clawdbot og Moltbot, og de seneste uger har hans projekt nået enorm popularitet hos både private borgere og i dele af erhvervslivet, som bruger AI-agenten til at automatisere et væld af forskellige komplicerede opgaver.

Sam Altman oplyser, at selvom OpenClaw nu bliver flyttet til en fond, hvor det vil leve videre som et open source-projekt, vil det blandt andet få støtte fra OpenAI.

”Fremtiden bliver i høj grad multi-agent-baseret, og det er vigtigt for os at understøtte open source som en del af den udvikling,” skriver Sam Altman.

Sådan fungerer OpenClaw

Som Computerworld tidligere har beskrevet, afvikles OpenClaw lokalt på brugerens maskine, og herfra sender den løbende forespørgsler til AI-tjenester som eksempelvis ChatGPT eller Claude.

Herefter bliver svarene gemt lokalt på maskinen, hvor de indgår i en lokal hukommelse, der løbende bliver udbygget i takt med, at brugeren anvender løsningen, og den får adgang til flere data.

Løsningen kan på den måde hele tiden lære i takt med, at den bliver tildelt flere opgaver.
Sidst, men ikke mindst, kan den samarbejde med beskedtjenester som eksempelvis Telegram eller WhatsApp, hvorfra den kan styres med prompts fra brugeren.

Læs mere om OpenClaw her.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S