Pengene vælter ud af Nuuday: Har tabt mere end en halv milliard kroner på et år

Pengene vælter ud af Nuuday, som alene i det seneste år har tabtt mere end en halv milliard kroner.

Artikel top billede

(Foto: Nuuday PR/Stefan Wessel)

Mens omsætningen er steget en smule, fosser pengene ud som aldrig før af TDC-koncernens forbruger-selskab Nuuday, der står bag blandt andet Telmore, Yousee, Relatel og Hiper.

Selskabets netop offentliggjorte regnskab for 2025 afslører et flammende underskud på 562 millioner kroner, og ikke tidligere har selskabet tabt så mange penge på et år.

Året før tabte selskabet 438 millioner kroner, året før igen 451 millioner kroner, året før igen 190 millioner kroner. I alt har Nuuday i de seneste fem år siden adskillelsen fra TDC Net nu bogført samlede tab på svimlende to milliarder kroner.

Driftsunderskuddet - EBIT - lander for regnskabsåret 2025 på et flammende minus på en kvart milliard kroner (253 millioner kroner). Det er fem gange mere end driftsunderskuddet året før, hvor Nuuday tabte 50 millioner kroner på driften.

Før skat tabte Nuuday 761 millioner kroner i 2025, mens omsætningen med en stigning på beskedne 1,4 procent er at betegne som flad.

Nuuday: Solidt resultat
Trods de knaldrøde tal meddeler Nuuday i en udsendt pressemeddelelse, at selskabet 'fortsætter sin positive vækst' og 'vækster både top- og bundlinie.'

Selskabet henviser til, at resultatet før skat og afskrivninger - EBITDA - er steget 4,3 procent til godt halvanden milliarder kroner.

Selskabet meddeler, at der i årets løb er kommet 65.000 nye fiberkunder til, mens antallet af bredbåndskunder er blevet reduceret med 49.000 kunder.

Topchef Christian Thrane - der overtog posten i ved indgangen til 2025 - meddeler, at der ifølge ham er 'mange hightlights' i året.

"Vi leverer et godt og tilfredsstillende resultat med vækst på både top- og bundlinje og leverer lidt bedre end budget og guidance," skriver han på LinkedIn.

Christian Thrane siger til Børsen, at det store underskud er resultatet af 'bevidste valg," som han kalder det - ikke mindst afskrivninger.

"Jeg synes, vi står stærkt. Vi voksede mere sidste år end året før, og vi har organiseret os på en lidt anden måde, som gør, at vi har styrket vores måde at gå til de forskellige markeder på," siger han til avisen.

I en udsendt meddelelse fra Nuuday skriver han, at selskabet har leveret 'øget vækst.'

"2025 markerede både et år med stærk performance og en vigtig milepæl i vores transformation. Vi leverede øget vækst, forbedret indtjening og gennemførte afgørende milepæle i vores it‑modernisering samtidig med, vi fastholdt et meget højt medarbejderengagement. Med markedsledende brands, et solidt finansielt fundament og investeringer i data og AI er vi nu klar til at indfri det kommercielle potentiale i vores platform og gå ind i næste fase af Nuudays transformation, der skal forbinde Danmark sikkert i fremtiden," lyder det fra direktøren.

Du finder hele Nuudays regnskab for 2025 her.

Annonce

Jyske Bank

Strategisk Partner til Teknologi & AI

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Software Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S