Overregulering og cybertrusler presser danske virksomheder: 62 procent skruer ned for væksten

Ny PwC-måling viser, at regulering og cybertrusler presser danske virksomheder så hårdt, at seks ud af ti nu skruer ned for vækstforventningerne.

Artikel top billede

Danske virksomheder kæmper i stigende grad med en tung it- og compliance-virkelighed, hvor krav til dokumentation, regulering og it-sikkerhed presser organisationerne fra flere sider.

Det viser en ny pulsmåling fra PwC udarbejdet med deltagelse af 708 nøglepersoner i danske virksomheder, som Finans har fået indsigt i.

I undersøgelsen svarer 53 procent, at overregulering, øget tilsyn og compliance er danske virksomheders største bekymring.

Samtidig peger 20 procent på cybertrusler og it-sikkerhed som en topudfordring, mens 16 procent fremhæver teknologiske forandringer og digitalisering.

Ifølge PwC’s administrerende direktør, Lars Baungaard, er det især mængden af krav, der tynger virksomhederne.

“Der er hele tiden nye reguleringer, som danske virksomheder skal forholde sig til. Det sker samtidig med, at vi lever i en ustabil verden,” siger han og opfordrer til, at man fra politisk side reducerer den regulatoriske byrde.

34 og 28 procent af de adspurgte svarer, at henholdsvis global økonomisk og geopolitisk usikkerhed samt skatter og afgifter er de største bekymringer for deres virksomhed lige nu.

Bekymringerne sætter sig i den grad i virksomhedernes samlede vækst. Ifølge PwC’s måling har 62 procent af virksomhederne nedjusteret deres vækstforventninger. For mange handler det ikke kun om geopolitik og økonomi, men også om interne byrder.

Kun 34 procent har ikke ændret deres forventninger.

Regulering skaber forvirring og gråzoner

Bekymringerne flugter med en udvikling, som Computerworld tidligere har beskrevet, om at blandt andet NIS2-reguleringen kommer til at blive noget, som danske organisationer skal bruge tid og ressourcer på.

Compliance-ekspert David Ulrik Kristiansen har blandt andet tidligere omtalt NIS2-reguleringen som noget, man ikke bliver færdig med, men noget, man skal lære at leve med.

”NIS2 er ikke et implementeringsprojekt, det er et driftsprojekt,” sagde han i slutningen af sidste år.

Samtidig oplever mange virksomheder, at markedet omkring regulering er præget af forvirring og gråzoner, hvor leverandører tilbyder løsninger og “certificeringer”, der reelt ikke eksisterer.

Cyberangreb er ikke længere et teoretisk scenarie

Selv om compliance topper listen, fylder cybertrusler og it-sikkerhed også meget hos danske virksomheder, viser PwC-undersøgelsen.

Og det er da god grund til.

Nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard advarede for nylig i Computerworld om, at et massivt cyberangreb mod en stor dansk bank ikke længere er et teoretisk scenarie.

“Det er et ekstremt, men plausibelt scenarie,” lød det fra Ulrik Nødgaard, der blandt andet nævnte sidste sommers Nets-nedbrud som et scenarie, man helst skulle undgå i fremtiden.

Nationalbankdirektøren ser ikke længere klassisk beredskab med backup og gendrift som tilstrækkeligt. I stedet arbejdes der nu med mere vidtgående nødscenarier som eksempelvis en “sovende nødbank”, der kan holde samfundets betalinger i gang under et angreb.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet