Meget digitalisering markedsføres som grøn og bæredygtig. Papirløse arbejdspladser, cloud-løsninger, smarte algoritmer og fjernarbejde, så arbejdsdagen ikke trækker et spor af benzinos efter sig.
Det er ikke helt forkert. Men det er heller ikke hele historien.
For datacentre bruger store mængder energi og vand. AI-modeller kræver betydelig computerkraft at træne. Hardware slides ned og ender som affald. Og den konstante digitale acceleration sætter sine spor på både klimaet og de mennesker, der skal følge med.
Det er præmissen for ”Bæredygtig digitalisering – for mennesker, miljø og bundlinje” af Lotte Nyboe, der udkom 17. april.
Forfatteren er cand.mag. i engelsk og kulturstudier, har en ph.d. fra Syddansk Universitet, forsker i digitalisering og prøver i bogen at besvare spørgsmålet om, hvad vores digitale vaner egentlig koster.
Bogen er praksisorienteret snarere end akademisk. Hvert kapitel trækker på cases og interviews fra danske virksomheder som Umbraco, Zetland og TypoConsult, der alle har gjort bæredygtig digitalisering til en konkret målsætning og fortæller, hvordan de i praksis griber opgaven an.
Emnerne spænder fra algoritmernes effekt på vores adfærd og grøn kodning til ESG-rapportering, datahåndtering, hardwarens livscyklus og ledelsens ansvar.
Et centralt argument er, at bæredygtig digitalisering ikke kun handler om at reducere CO₂-aftryk, men også om at skabe organisationer, der ikke slider medarbejdere op i processen.
Bogen henvender sig primært til ledere og medarbejdere, der arbejder med digital omstilling og gerne vil gøre det med mere omtanke.
