AMD’s ny supercomputer er et RAM-monster i mikro-format: Er født med 192 gigabyte hukommelse

Med Ryzen AI Halo vil AMD flytte de tunge sprogmodeller ud af skyen og ned på udviklerens skrivebord.

Artikel top billede

(Foto: AMD PR)

Kunstig intelligens kræver kolossale mængder ram, hvilket tidens massive efterspørgsel (og tilhørende forsyningskrise) efter netop hukommelse vidner om.

Masser af hukommelse er dog ikke det eneste, der gør forskellen: Båndbredden og regnekræfterne skal kun følge med.

I det spil byder chip-producenten ind med en ny lovende brik i form af en mikro-pc optimeret til AI-opgaver kaldet ’AMD AI Halo’.

Særlig Halo-processor

Inde i maskinen finder man AMD’s Strix Halo processorer, der igennem det seneste år har vist sit værd som platform til afvikling af lokale AI-modeller og som platform til AI-agenter, hvor lavt strømforbrug og driftsomkostninger fordrer brug i døgndrift.

Modellen får debut i juni 2026, hvor den debuterer med selskabets Ryzen AI Max+ 395 processor og 128 gigabyte hukommelse, hvilket rækker til at levere 96 gigabyte delt grafikhukommelse til den indbyggede Radeon 8060S grafik.

Det rækker ifølge AMD til at afvikle AI-modeller på op til 200 milliarder parametre.

En stærkere variant vil dog debutere ikke længe efter med den næste generation af Strix Halo processorer i form af AI Max PRO 400, hvor topmodellen Ryzen AI Max+ Pro 495 får en kraftigere Radeon 8065S grafik ombord.

Den nye Pro 400 serie får samtidig mulighed for at blive parret op med vilde 192 gigabyte hukommelse, hvoraf de 160 gigabyte kan tildeles grafikkortet, 67 procent mere end i den nuværende 300 serie.

Det baner vejen for at lade modeller i op til 300B klassen køre lokalt, lover AMD.

"AI er ikke længere forbeholdt cloud’en. Det er nu noget, udviklere kan udvikle med, træne og afvikle lokalt," siger AMD’s chef for Computing and Graphics Group Jack Huynh.

"Med Ryzen AI Halo og Ryzen AI Max PRO 400-serien leverer vi den ydeevne, hukommelse og åbne AI software-stack, som udviklere og virksomheder har brug for til at bringe den næste generation af AI-agentsystemer til live direkte på deres skrivebord."

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S