Kendt hackergruppe går efter værdifulde data i Oracle PeopleSoft: Din løn kan ende på nettet

Stort antal virksomheder, der bruger Oracle PeopleSoft, er i skudlinien efter hackerbagreb. Cyberkriminelle truer med at offentliggøre oplysningerne.

Artikel top billede

Hvis du kører Oracle PeopleSoft, bør du få analyseret dine IP-adresser for at se, om du er blevet angrebet. (Foto: IDG)

Over 100 virksomheders mest følsomme oplysninger kan være i fare efter et nyt angreb mod Oracle PeopleSoft, der er et enterprise-system, store virksomheder og institutioner bruger til at håndtere løn, HR og økonomi.

Bag angrebet står den kendte hackergruppe ShinyHunters, som ifølge cybersitet BleepingComputer har stjålet data fra mere end 100 virksomheder gennem kompromitterede Oracle PeopleSoft-miljøer.

Gruppen hævder selv at have fået adgang til omkring 300 PeopleSoft-instanser.

Oracle har endnu ikke kommenteret på, om en ukendt sårbarhed er blevet udnyttet.

Det gør angrebet særligt alvorligt, at PeopleSoft typisk rummer nogle af virksomhedernes mest følsomme oplysninger: Løndata, HR-oplysninger, bankinformationer, økonomidata og administrative registre på tværs af hele organisationen.

Den type data er blandt de mest værdifulde i cyberkriminalitet fordi de data giver et stærkt afpresningsmiddel.

ShinyHunters arbejder netop med at få adgang til datatyveri, herefter afpresse virksomheden og true med at offentliggøre personfølsomme oplysninger, hvis ’offeret’ ikke betaler.

Ifølge BleepingComputer er der allerede sendt afpresningskrav til de berørte organisationer. Hackergruppen truer med at offentliggøre de stjålne data, hvis der ikke bliver betalt.

Mindst ét offer er allerede blevet identificeret offentligt. Ifølge hackergruppen er data fra Nottingham University allerede blevet offentliggjort, og universitetet har selv bekræftet en cybersikkerhedshændelse, skriver BleepingComputer.

ShinyHunters er ikke en ny eller tilfældig aktør. Gruppen har siden 2019 været knyttet til en række omfattende datatyverier og afpresningskampagner mod virksomheder og uddannelsesinstitutioner verden over.

Senest har gruppen været sat i forbindelse med angreb mod uddannelsesplatformen Canvas og store datalækager.

For virksomheder, der bruger Oracle PeopleSoft, lyder anbefalingen fra sikkerhedseksperter nu på at gennemgå logs, undersøge forbindelser til kendte indikatorer på kompromittering og isolere berørte systemer, hvis der findes tegn på angreb.

Ifølge TechCrunch var målet for hackergruppen at bryde ind i en FBI-PeopleSoft-server, men det lykkedes ikke.

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29 april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen