Nyt slag mod cyberkriminelles samlebånd: Europol vælter 326 servere og fryser krypto for 300 millioner kroner

For første gang gik Operation Endgame ikke efter enkelte værktøjer, men efter hele samlebåndet bag ransomware. Resultatet: 326 servere nede, krypto for 300 millioner frosset, og en russisk bande ramt på rygraden.

Artikel top billede

(Foto: Screenshot/Endgame)

Europol har på to uger revet fundamentet væk under tre af underverdenens mest udbredte stykker malware.

Aktionen er det seneste kapitel i Operation Endgame, og denne gang gik politiet og en stribe sikkerhedsfirmaer ikke efter enkelte værktøjer, men efter hele samlebåndet: de malware-familier, der skaffer den første adgang, støvsuger kodeord og baner vejen for ransomware.

Målene hed SocGholish, Amadey og StealC. Tilsammen 326 servere taget ned, 142 domæner beslaglagt og cirka 27 millioner stjålne login-oplysninger trukket tilbage fra banditterne. Dertil krypto for over 41 millioner euro, godt 300 millioner kroner, frosset fast.
Amadey og StealC arbejder som makkerpar. Den ene bryder ind, den anden stjæler. Microsoft satte kunstig intelligens til at grave i kildekoderne bag de to hackerværktøjer, og opdagede, at de to ellers adskilte familier deler den samme infrastruktur. Derfor kunne de væltes på samme tid.

Ifølge Europol er malwaren SocGholish den falske browser-opdatering, der popper op på et hacket website og narrer brugeren til selv at lukke malwaren ind. Europol fandt knap 15.000 inficerede sider hos helt almindelige webshops. Hollandsk politi skriver, at de har underrettet alle webshops og fået fjernet skidtet.

Malwaren er knyttet til Evil Corp, den russiske bande, som myndighederne i forvejen forbinder med hvidvask og ransomware i milliardklassen.

En cyberkriminel mafia forbundet af blod, hvor bagmanden - Maksim Viktorovich Yakubets - har drønet rundt på Moskvas brede boulevarder i en racerbil med jobtitlen ‘Tyv’ på nummerpladen, som det bliver beskrevet i BBC’s undersøgende podcast 'Cyber Hack.'

Internationalt samarbejde

Danmark er blandt de seks lande bag aktionen, sammen med Tyskland, Holland, Canada, Storbritannien og USA.

Det er ikke første gang, dansk politi sidder med ved bordet. Siden 2024 har NSK's enhed for højteknologisk kriminalitet været Danmarks stemme i Operation Endgame.

Internationalt samarbejde er kernen i dansk politis bekæmpelse af den særligt avancerede cyberkriminalitet. Hvordan det lykkedes dansk politi at sparke døren ind til den form for samarbejde kan du læse mere om.

Hvor mange danskere der gemmer sig i denne omgang, står endnu ikke klart. Men mønsteret er det samme. De stjålne nøgler ender sjældent ét sted, og blandt de 27 millioner kodeord ligger med stor sandsynlighed også danske.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,