Ugen i tech: BMW’s nye iX5 bliver en magtdemonstration på 2,9 tons / DJI klar med nødfaldskærm til droner

Ugen i tech: BMW’s nye iX5 bliver en magtdemonstration på 2,9 tons / DJI klar med nødfaldskærm til droner

Artikel top billede

(Foto: BMW PR)

Sydtyske BMW holder ikke igen med deres nyligt lancerede top-SUV: BMW X5.

Med denne slippes en stor, imposant SUV, som kan bryste sig af at kunne spille på alle teknologiske tangenter ved at både at tilbyde drivlinjer til benzin, diesel mild-hybrid, plugin hybrid, brint samt el.

Herhjemme vil den elbaserede variant være mest gunstig i forhold til registreringsafgifter og dermed være mest relevant.

Når den debuterer i dansk forsalg til oktober, vil der tilbydes hele 2,9 tons bil i den første iX5 xDrive 60 – en massiv vægt der forklares af, at BMW her tilbyder et kolossalt 141 kWh batteri, der kan give op til 845 kilometers rækkevidde.

Batteriet markerer sig også ved at kunne tage imod hele 460 kW og sikre 10-80 procents opladning på omkring 22 minutter.

Selve bilen bliver også en kleppert på lige knap fem gange to meter og 1,75 meters højde.

Til at sætte skub i karossen er to elmotorer der tilsammen leverer 570 hestekræfter og kan sende den tonstunge bil fra nul til 100 på 4,6 sekunder.

Indeni den mægtige kabine er der sket en komplet digital overhaling i forhold til forgængeren, hvor der nu tilbydes et stolpe-til-stolpe panoramadisplay langs forrudens nederste kant, en stor 17,6-tommer infotainmentskærm samt mulighed for en dedikeret skærm til forsædepassageren.

Rent visuelt opdateres selskabets genfundne ’neue klasse’ formsprog fra selskabets nye iX3 og i3 modeller, suppleret af markante nye lyssignaturer såsom et X-formet kørelys. Det nye look betyder dog også at der skal vinkes farvel til den klassiske delte bagklap (split-tailgate), en designdetalje, der har været et varemærke for X5-serien, siden den blev til i 1999.

BMW iX5 debutpris oplyses endnu ikke, men vil blive præciseret op til forsalget i oktober 2026. De første leverancer vil kunne forventes i begyndelsen af 2027.

DJI klar med nødfaldskærm til droner

Den kinesiske drone-gigant DJI gør det nu muligt at redde dyre droner fra at volde skade på sig selv eller andre med et snedigt faldskærmssystem.

Systemet hedder AP100 og er designet til selskabets professionelle Matrice 400 platform, mens det opfylder de skrappe europæiske EASA C5/C6-krav.

Det baner vejen for professionelle operationer over tætbefolkede områder, hvor en investering i nødskærmen er billig forsikring for den kostbare platform. Systemet koster 1.050 amerikanske dollar.

Med AP100 ombord kan en nødskærm foldes ud på bare 0,6 sekunder, mens rotorer standser øjeblikkeligt, for at undgå at blive viklet ind i eller at kappe faldskærmssnore.

Derefter vil dronen dale ned med under fem meter per sekund.

Løsningen vejer omkring et kilo, hvilket forkorter flyvetiden med omkring seks minutter ved fuld last.

DJI AP100 kan ses i aktion i videoen nedenunder:

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect