AI-lab: Sådan kan du anvende AI til at blive klogere hele tiden - her er opskriften

I dag er temaet AI og læring: Med de rigtige teknikker kan alle elever lære hurtigere og langt bedre med AI, end de kunne før. Her har du nogle gode råd.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Velkommen til den 48. AI-klumme.

Det ser ved Gud ikke ud til, at jeg løber tør for emner foreløbig. Jeg har tit hørt om eksponentielle udviklinger, inklusive den med fordobling af antal chips på en CPU hver 18. måned, og sikkert også andre, som jeg faktisk ikke kan komme i tanke om (hjælp mig gerne).

Men AI-udviklingen opleves som ægte eksponentiel, komplet med afledte effekter, som vi ikke havde tænkt over, som for eksempel emner til klummer, som bare bliver flere og flere for hver dag 🙂.

Jeg har lidt opfølgning på sidste uges tema om AI’ernes kilder til visdom, det vil sige hvor de får deres træningsdata fra, og derefter skal det denne gang handle om AI og læring, det vil sige hvordan vi kan bruge AI’erne til at blive klogere.

Alle er jo bange for at blive dummere. Som om vi ikke bliver dummere hver eneste dag at at drikke øl, se fjernsyn, læse clickbait på nettet og fjolle rundt på mobilens SoMe-apps.

Nu er det AI, der er skyld i det hele 🙂. Faktum!

To AI-kilder, som jeg glemte i sidste uge

Destillationshacking: Det er i virkeligheden en metode vi alle bruger på nano-niveau: Vi spørger en kilde (et menneske, Google, Reddit, whatever) om alt muligt for at blive klogere på, hvad kilden ved eller kan.

Lad os for sjov i denne sammenhæng kalde det "afhøring."

Det gør kineserne også, når de skal kopiere en amerikansk AI’s evner, og det gør de amerikanske AI-bikse endda mod hinanden for at blive klogere på noget nyt, som de andre kan.

Det kaldes “hacking,” men handler i praksis om tusindvis af prompts, der “kastes” mod en AI, og så analyserer man svarene og forsøger at efterligne det.

Eftersom man betaler for det, er ordet “hacking” misvisende, som så mange andre AI-udtryk er (“hallucinationer”, “prompt”, “inferens”).

Det var den ene kilde, som jeg glemte.

Den anden er de interne “tanker” eller “ræsonnementer,” som modellerne gør sig, når de løser en opgave.

De kan “høstes” som datakilde for at gøre modellen klogere. Lad os være højtidelige og kalde det en mellemting mellem selv-refleksion og evaluering.

Det bliver interessant at se, hvad man ellers kan gøre i fremtiden for at gøre modellerne stadigt bedre.

Men bliver modellerne bedre? Oh yes!

Her er en ret interessant betragtning, som jeg hørte om forleden i Hardfork-podcasten: Hvis man sidst i 2022, da ChatGPT kom frem, havde set nutidens Claude Fable-model, eller OpenAI’s Sol, i aktion ville man måbende have sagt: “Dét er AGI - den overgår mennesker på alle områder”.

Nu om dage kigger vi på den og siger “den er da virkelig god - men gad vide, hvad de næste modeller kan?"

Nu mener man, at vi er 80 procent af vejen mod AGI, og at slutningen af 2027 nok er dér, hvor vi når 100 procent.

Har vi hørt det før? Ja, men derfor kan det jo godt vise sig at være rigtigt denne gang.

Det er i hvert fald helt vildt, så hurtigt de bliver bedre til mange ting, de små AI’er.

Ugens tema: AI og læring
"Fremtidens analfabeter vil ikke være dem, der ikke kan læse og skrive, men dem, der ikke kan lære, aflære og genlære."

  • Alvin Toffler, Future Shock, 1970
Dén bog var fantastisk! Jeg læste den i midt-1970’erne og den gjorde et kæmpe indtryk på mig.

Den handlede kort fortalt om, hvordan det accelererende tempo i teknologi og samfund påvirker den menneskelige psyke, vores relationer og vores evne til at lære.

Toffler kunne ikke “se” internettet, mobiltelefoner, pc’er og andet, da han skrev bogen, men han læste nogle tusinde artikler og bøger, han var redaktør for et seriøst magasin (Forbes) i mange år, og så gjorde han sig flere kvalificerede tanker om fremtiden end alle andre, som jeg er stødt på undervejs.

Han skrev forresten også The Fourth Wave om vidensamfundet, der gav mig personligt et solidt fundament at se tingene på i de næste årtier.

Mød Stephen Alstrup

Men altså: AI og læring er temaet, og det skyldes Stephen Alstrup, professor, praktiker, startup’er og tidligt ude med AI-anvendelser, endda før The ChatGPT Moment.

Stephen skrev følgende på LinkedIn forleden, og det må være skrevet med AI, for det står i punktform, vil nogle læsere nok sige, men ud fra mit kendskab til ham tror jeg det ikke:

Citat begynd:

Mit bedste AI-råd

- Jeg har fundet en AI-anvendelse, som faktisk har ændret min egen måde at lære på: Jeg bruger ChatGPT som personlig underviser.

- Hvis jeg skal opdatere mig på et område, som jeg allerede ved en del om, er det ofte gabende kedeligt at starte med en lærebog fra side 1. Jeg kender måske 80 procent i forvejen.

- Så jeg fortæller ChatGPT, hvad jeg allerede ved, hvordan jeg lærer bedst, og beder den starte med at teste mig. Derefter skal den finde mine huller og undervise mig dér.

- Jeg har efterhånden lært den mine særheder: Jeg foretrækker en præcis matematisk definition frem for flere sider med bla-bla. Jeg har god intuition for kombinatorik, men er elendig til at huske navne.

- Har jeg 10 minutter, lærer jeg i 10 minutter. Har jeg en time, tager vi en time.

- Det er næsten Kierkegaards gamle pointe omsat til AI: Hvis man vil hjælpe et menneske, må man begynde dér, hvor mennesket er.

- Og derfor synes jeg, at noget af skoledebatten om AI rammer forkert: "Eleverne bliver dummere af AI."" AI skal forbydes."

- Ja – hvis AI bruges til at springe tænkningen over. Men brugt rigtigt kan elever lære hurtigere og langt mere individuelt end før.

- Jeg tror samtidig, at vi her har svaret på meget efteruddannelse og opgradering af medarbejderes viden.

- Brug AI til at lære – ikke til at slippe for at lære.

Citat slut.

Men det var ikke slut på hans tråd på LinkedIn.

En af hans følgere spurgte, hvordan man skulle agere i skolerne (personlig note: I skolevæsenet og på universiteterne har man dybest set gang i en eller anden åndssvag form for forbud, der ikke kan håndhæves, fordi frihed og fremskridt jo skabes gennem flere forbud, tøhø).

Stephen svarede:

Citat begynd:

- Brugt rigtigt kan elever lære hurtigere og langt mere individuelt end før.

- Jeg tror samtidig. at vi her har svaret på meget efteruddannelse og opgradering af medarbejderes viden.

- Brug AI til at lære – ikke til at slippe for at lære.

- AI som personlig underviser.

- Test din viden.

- Find dine huller.

- Tilpas til din tid.

- Eksamen både med og uden hjælpemidler – og flere mundtlige eksaminer. Det skal være tydeligt for studerende, at man ikke kan overlade sin skolegang til AI.

- Obligatorisk undervisning i, hvordan man bruger AI til at blive klogere – ikke dummere. Herunder helt konkret hands-on hjælp til at bygge sin egen personlige AI-underviser.

- Undervis underviserne i at bygge specialiserede AI-lærere til deres fag, som elever og studerende derefter selv kan personalisere.

- Byg på nationalt plan specialiserede AI-lærere inden for forskellige fagområder. Så hver skole og hver underviser ikke skal opfinde det samme fra bunden.

- Og den første nationale AI-lærer bør handle om AI selv: Hvad er AI dårlig til? Hvordan risikerer man at blive snydt af AI? Hvornår skal man ikke stole på den? Og hvordan bruger man den på en god måde til faktisk at blive klogere?

Citat slut, og tak til Stephen Alstrup for de gode indspark.

AI-mentorer er fantastiske

Jeg kan lide det, som Stephen skriver. Ingen FUT (frygt, usikkerhed og tvivl), men klar tænkning.

AI er et fuldstændigt fantastisk hjælpemiddel, hvis man ønsker at blive klogere og/eller bedre til noget.

De forsøg, som jeg tidligere har omtalt i mine klummer, hvor man enten giver eleverne lov til bare bevidstløse at bruge AI’en til at løse opgaver versus situationer, hvor de hver især får en virtuel tutor, viser (surprise!), at man ikke lærer noget af at bruge AI bevidstløs, og at man bliver meget klogere meget hurtigere, hvis AI bruges intelligent.

Som da jeg skrev fysikrapporter af efter Jesper Nygård i gymnasiet frem for at lære noget.

De mange elever, som man testede i Sydkorea, lærte tingene dobbelt så hurtigt, fordi de ikke skulle vente på andre, kunne lære det på den bedste måde for eleven selv, og i eget tempo. Ligesom når man har en personlig træner.

Bliv klogere hver dag

Men det behøver ikke kun være i skolen.

Vi kan alle blive klogere af at bruge AI’en - eller ej.

Jeg har for eksempel skrevet nogle indlæg på min blog aiblottillyst.blotspot.com om at indstille AI’en, så den svarer på en måde, der tvinger én til at bruge sin faglighed og viden i samspil med AI’en.

Mange andre har skrevet om måder at bruge den konstruktivt på, så man bliver klogere og vedligeholder sin viden.

Det er ikke så svært. Man skal bare bruge min hustru Sonjas første jernlov, nemlig “Spørg den."

Min metaprompt-teknik kan også være til nytte: “Lav en prompt, der lærer mig om kvante-computere, så jeg kan forklare det for andre. Jeg har en time, og jeg lærer bedst ved at få en hel del korte checkspørgsmål."

Så skal I bare se en prompt, der kommer ud af det.

Jeg checkede også lige i min “Bøtter”-folder, hvor jeg gemmer de daglige mails fra Jacob Bøtter med forslag til prompts, og han havde en enkelt, der var relevant i denne sammenhæng:

Bøtter: “Jeg vil have, at du opfører dig som en lærer. Du skal skrive en læreplan for en elev, der skal forstå det moderne gennembrud for første gang.”

Det var indtil for nylig en “Lær Alt Muligt”-knap på de store modeller, der benyttede den Sokratiske metode til at lære.

Det er desværre forsvundet fra dem alle, men man kan jo bare selv sætte det i gang, hvis man vil forberede sig til jagtprøven eller yachtskippereksamen.

Det var det hele for denne gang. Jeg modtager som altid meget gerne input fra jer om, hvordan I bruger AI’en til at blive klogere. I kan skrive til mig på mogensxy@gmail.com - jeg besvarer alle mails.

Det kan også være vi ses til mine to gratis kurser på Computerworlds AI & Cloud-festival i Ballerup Arena 16. og 17. i denne måned?

Jeg underholder og prøver at besvare spørgsmål begge dage fra 10:00 til 11:00 i rummet Kay Werner. Skriv, hvis I vil med. Det er gratis, selv om intet i denne verden er gratis, ikke engang en moders kærlighed ifølge min gamle mikroøkonomilærer, Hans Keiding.

Erhvervsakademi København

Eksterne lektorer inden for IT-sikkerhed

Københavnsområdet

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

A&Til

Innovationskonsulent

Københavnsområdet

KMD A/S

Support Consultant

Nordjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S