AI-lab: Har I endnu ikke ansat en prompt-bibliotekar på dit arbejde? Det burde I måske se at få gjort

AI-udviklingen har så meget fart på, at selv Elon Musk har svært ved at følge med. Derfor bør virksomheder blive bedre til at holde styr på deres prompts – og måske overveje at ansætte en promptbibliotekar.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Velkommen til AI-lab nr. 43 - og hvis I efterhånden synes, at en eksponentiel (AI-)udvikling går stærkere og stærkere (og det er jo hele pointen), så er de sidste par dage og uger da så rigeligt bevis på det.

I det selvdestruktive interview med The Economist sagde Elon Musk, at han reelt har svært ved at følge med på AI-området, fordi der kommer så store nyheder flere gange om ugen. Opus 5 fra Anthropic kom frem forleden og er lige så kraftig som Fable, der kom frem for nogle uger siden, og sådan går det deruda’. Der ER ikke noget som fri konkurrence.

I denne udgave af AI-lab er der fire ting på programmet: Noget, som Gemini er bedre til end de andre, udbruddet (a la Tour de France) af OpenAI’s topmodel, open source som bad boy og (det store, strategiske emne) organisering af prompts i en virksomhed. Men først:

Reklame: Gratis AI-kursus/workshop med mig

Den 16. og 17. september er der Computerworld AI & Cloude-festival i Ballerup Arena. Begge dage fra klokken 10 til 11 holder jeg kursus/workshop for alle i rummet “Kay Werner”.

Kom som du er, med eller uden laptop, med eller uden AI, med eller uden erfaring. Tilmeld dig direkte til mig på mogensxy@gmail.com og angiv hvilken dag du foretrækker, eller om det er ligegyldigt.

For mere info: Det er ikke nemt (for mig, i det mindste) at finde mig selv, som man siger, men gå først herhen, tryk så på “Program” og dernæst “Tech talks + workshops”, og så står jeg som den første fra 10 til 11.

Men skriv bare på mogensxy@gmail.com for at registrere dig.

Tip: Google Gemini er bedre end de andre til denne ting!

Jeg scannede for nylig en lille (gammel) bog vha. den nu hedengangne app Scanner Pro, som jeg har brugt på mine iPhones siden 2014. Simpelthen bare et virkeligt godt program. Bogen var på ca. 110 sider, så det tog nogle få minutter at scanne alle siderne.

Så satte jeg ChatGPT (Pro), Gemini (Pro) og Claude (Opus 4.8) til at OCR-behandle det scannede pdf-dokument. Da Gemini var færdig (den var lynhurtig) stod de to andre stadig og overvejede hvilke indbyggede skills de skulle bruge og i hvilken rækkefølge. Jeg afbrød dem til sidst, for de var ikke kommet længere end til de indledende øvelser.

Jeg har siden lavet tests med tekst jeg klipper ud fra sider som billede på min Mac Neo og beder Gemini renskrive. Den gør det instantant, selv med Instant-Flash-modellen.

Det store udbrud

Den store nyhed var selvfølgelig OpenAI’s model, der brød ud af sit fængsel og hackede sig ind (godt nok hos den kunde den skulle checke cybersikkerhed mod, men alligevel), og dét har fået selv de rolige og besindige op af stolene.

Bemærk, at den faktisk gjorde, hvad den var blevet bedt om af OpenAI’s folk, men at de havde bedt den om noget forkert ift. den aftalte opgave.

Det er ligesom med mennesker. Hvis vi giver dem nogle åndssvage mål, så prøver de at nå dem på nye og uventede måder.

Vi er altså ikke dér, hvor AI’erne tænker selv ift. opgaven de har fået. Vi er bare dér, hvor mennesker stadigvæk skal tænke over, hvad de beder om at få.

Vi kan udlede to ting af hændelsen:

  1. Al tågesnak om, at disse modeller bare er stokastiske papegøjer eller statistiske ord-dannere må forstumme nu. Alle bør fatte, at AI’erne faktisk kan noget, og at den måde de fungerede på i slutningen af 2022, hvor ChatGPT kom frem, for længst er historie. De ræsonnerer og kan finde ud af ting, som vi ikke kan, og selv om vi taler om ting, som vi mennesker er rigtigt gode til, så er de hurtigere og arbejder hårdere. Accepter det. Lev med det.
  2. Der må komme en reaktion fra den amerikanske regering i form af noget kontrol og konsultation.

Open Source? Det bruger vi ikke

Et andet stort emne i den forløbne uge eller to har været de kinesiske AI-modeller, der altid NÆSTEN er lige så gode som de amerikanske topmodeller, men altid er gode nok til langt det meste.

Ønsker den amerikanske regering virkelig, at der pludselig er kinesiske open source AI’er over det hele, eller vil de skride ind? For hvem aner egentlig, hvad der foregår i et stykke open source-software, og hvem, der har ansvaret for at opdatere dem, osv.?

Det er grundlæggende det samme problem, som med andet open source-software, men i AI-sammenhænge er open source-tilhængere pludselig ikke så faste i troen.

Ironisk nok er det lige nu en konkurrencefordel for amerikanske virksomheder at bruge de kinesiske modeller, fordi de er meget billigere og kan køres lokalt, hvis man har compute-kraft til det.

Hvordan organiserer en virksomhed sine prompts?

Jeg har siden ChatGPT kom frem, tænkt på, at vi ville få brug for at holde styr på vores prompts, vedligeholde dem, osv. Der var ingen værktøjer til det, og det havde lidt Wild West over sig.

Der er flere elementer i en “prompt-strategi”, og jeg fik lavet en større AI-rapport med baggrund i min arbejdsplads (Trafikstyrelsen), som I kan læse i sin helhed her. Jeg kan røbe, at der er sket gode fremskridt mht. ovenstående udfordringer.

Men her er et lille overblik:

  1. Der findes nu værktøjer til håndtering og management af prompts.
  2. Memory-funktionen hos AI’erne (den kan huske, hvad du har talt med den om tidligere) er både en fordel og en ulempe. Det er en ulempe, hvis flere forskellige medarbejdere gerne skulle få det samme ud af en bestemt prompt. Men det kan man arbejde sig rundt om.
  3. Man skal overveje flere niveauer af prompts: Nogle til hele organisatione, nogle til afdelinger/grupper og nogle til den enkelte medarbejder.

ChatGPT’s grundige rapport, som jeg fik den til at lave, starter med denne udmærkede oversigt:

En væsentlig del af behovet kan løses med:

  1. Et centralt katalog over godkendte AI-prompts.
  2. Delte, afdelingsspecifikke GPT’er og Projekter i ChatGPT.
  3. Faste ejere, versionsstyring og testeksempler.
  4. En egentlig API-løsning til de få arbejdsgange, hvor høj ensartethed og dokumentation er afgørende.

Bemærk, at den ikke adresserer problemet med at genbesøge sine “abandoned use cases”, når der kommer en ny model. Det synes jeg også man skal overveje at have en strategi for. Måske med en intern konkurrence, hvor man kan vinde en god pose lakrids, hvis man kan få en håbløs ting til pludselig at lykkes med AI’en 🙂.

God fornøjelse. Jeg ved at visse konsulenthuse aktivt vedligeholder og udbygger biblioteker med prompts og andet, de kan genbruge på tværs af organisationen, og det burde mange andre måske også gøre. Der kan endda være en god ræson i at have en prompt-bibliotekar (ny titel!).

Det var dét. Skriv gerne om jeres erfaringer med prompt-management (og alt muligt andet) til mogensxy@gmail.com. Vi høres ved næste onsdag!

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S