Skype-mobiltelefon på vej

Taiwanske Accton er på vej med en ny mobiltelefon, der bliver leveret med en særlig udgave af p2p-softwaren Skype. Det betyder, at man kan tale gratis i mobiltelefonen via internettet.

Det taiwanske selskab Accton er på vej med verdens første mobiltelefon, der bliver leveret med en særlig mobiltelefon-udgave af den ekstremt populære Skype-software.

Telefonen vil dermed kunne anvendes til at foretage gratis opkald via internet uden brug af en mellemliggende computer, som det er tilfældet med den oprindelige Skype-software.

WiFi-mobiltelefonen hedder SkyFone WM1185-T. Og målgruppen er ifølge Accton enorm. I hvert fald har op mod 190 millioner mennesker verden over i dag taget Skype til sig.

Accton regner med, at i hvert fald 50 millioner mennesker vil kunne være interesserede i telefonen.

Det taiwanske selskab har arbejdet på telefonen i omkring et år og forventer at levere 5.000 apparater i løbet af december til Skypes forretningspartnere og andre forbindelser, der skal teste den nye telefon.

Skype er udviklet af danskeren Janus Friis og svenskeren Niklas Zennström. De to har også udviklet musik-fildelingssoftwaren Kazaa.

De to skød papegøjen i september, da eBay købte Skype for 16 milliarder kroner, hvilket med et gjorde Janus Friis til Danmarks 10. rigeste mand.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S