Kort nyt fra it-verdenen

Net-baseret sportssystem på B.T. Ebay dropper salg af kæledyr. Siemens sælger servicedivision til sig selv.

Net-baseret sportssystem på B.T.

Med et egenudviklet online-system i baghånden skal medievirksomheden Enetpulse fremover levere sportsresultater til dagbladet B.T., der hidtil har fået leveret resultater fra Ritzau. Selskabets online-værktøj betyder ifølge Enetpulse, at sportsredaktørerne kan have deres resultatbørser klar på fem minutter. Det er da også denne liveopdatering, der har vakt interessen hos B.T., hedder det.

Ebay dropper salg af kæledyr

Auktionssitet Ebay skrotter alle planer om at sælge kæledyr, efter selskabets ide er blevet mødt af meget hård kritik fra flere tusinder dyreværns-foreninger og dyrevenner. Ideen var oprindeligt, at eksempelvis dyreinternater og opdrættere kunne sælge deres dyr gennem sitet.

Siemens sælger servicedivision til sig selv

Siemens-koncernen handler internt, når Fujitsu Siemens Computers 1. april næste år overtager Siemens Business Services' afdeling for hardwareservice.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S