Torsdagens aviser om it

Nordjysk distributør har solgt udstyr til Iran. TDC-aktionærer klar til at betale 67 milliarder kroner. Nyt firma vil skabe sms-boom. Banker ændrer vilkår i database. TDC-købere mister pusten.

Nordjysk distributør har solgt udstyr til Iran

Den nordjyske it-distributør Nordic Computer bliver sigtet for ulovligt at have solgt it-udstyr for seks-syv millioner kroner til en række virksomheder i Iran. It-udstyr betragtes som følsom teknologi på samme måde som våben, når det sælges til lande uden for EU. Det kræver særlig tilladelse. Nordic Computer mener, at det pågældende udstyr ikke er omfattet af EU's regler, men beklager i øvrigt sagen. (Børsen)

TDC-aktionærer klar til at betale 67 milliarder kroner

De fem kapitalfonde, der er klar til den endelige overtagelse af TDC, kan forberede en check på 66,8 milliarder kroner til TDC's aktionærer. Kapitalfondenes fælles selskab, NTC, har fået tilsagn om at købe 88,2 procent af aktierne, viser den endelige fintælling, der dermed ikke rokker ved det oprindelige indtryk. (Børsen)

Nyt firma vil skabe sms-boom

Mobildistributøren Milcom åbner sammen med Digital Invention et nyt selskab, der skal lære andre virksomheder, at sms-beskeder også kan anvendes til tidskritisk information. Administrerende direktør i Milcom, Svend J. Christensen, forventer et resultat før skat på et "pænt tocifret millionbeløb" indenfor fem år. (Børsen)

Banker ændrer vilkår i database

Lanceringen af hjemmesiden pengepriser.dk i dag har fået bankerne til at ændre vilkår for ikke at falde dårligere ud end konkurrenterne. Flere har blandt andet sænket grænserne for, hvornår kunderne kan opnå de attraktive prioritetslån. "Vi har konstateret, at der er sket mange forskydninger på prisdatabasen i den seneste måned. Pengeinstitutterne har forbedret deres produkter for at stå distancen", siger Peter Schou, bankdirektør i Lån & Spar Bank. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC-købere mister pusten

Nordic Telephone Company, der overtager TDC, mangler fortsat 3,6 millioner TDC-aktier for at kunne afnotere teleselskabet fra fondbørsen. Det svarer til 1,8 procent af aktierne. NTC har tidligere meldt ud, at selskabet havde til hensigt at ændre i vedtægterne, så TDC kunne blive afnoteret med mindre end 90 procent af aktierne i NTC's portefølje. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S