Danske Dangaard vil rykke globalt

Efter at have sat sig tungt på mobildistribution i Europa vil Dangaard Telecom nu fortsætte væksten i Afrika, Indien og Østeuropa på én gang.

Verdens andenstørste distributør af mobiltelefoner og tilbehør, Dangaard Telecom i Padborg, buldrer fortsat frem.

– Vi vil være verdens største, og der er ikke langt op til nummer et. Hvis vi fortsætter med at vokse med denne fart, overhaler vi ham på et år eller to, siger administrerende direktør Steen F. Pedersen.

Seneste årsregnskab, der netop er blevet offentliggjort, viser en omsætning, der voksede med en femtedel til 11,5 milliarder kroner, mens overskuddet blev på 134 millioner kroner.

Afrika bobler

Nu skal væksten fortsætte uden for Vesteuropas grænser.

I løbet af 2005 er Dangaard rykket ind i Polen og Dubai for at etablere brohoveder til nye lovende markeder i Østeuropa, Indien og Afrika.

– Afrika er begyndt at boble. Det vil ikke vokse så hurtigt som Kina og Indien, men vi tror på, at Centralafrika i løbet af to år vil blive et kolossalt spændende marked. Mobiltelefoni vil snart erstatte fastnet fuldstændigt, siger Steen F. Pedersen.

Derefter hedder næste skridt i det globale erobringstogt Asien, hvor Dangaard er gået på jagt efter det rigtige sted at etablere sig. Men selvom Kina er et vigtigt marked, har Dangaard foreløbigt valgt at holde sig helt uden for Folkerepublikken.

– Der er store muligheder i Kina, men det er for vanskeligt inden for vores område. Landet er stadig meget lukket, og det kræver kolossal støtte fra lokale spillere at få succes, siger direktøren.

Telefonerne stiller større krav

Selvom 2005 i høj grad har handlet om at få godt fat på markedet uden for Vesteuropa, voksede Dangaard også på lokalmarkedet, selvom det efterhånden er godt mættet.

Hemmeligheden har været stigende krav til mobildistributørerne, i takt med at telefonerne bliver mere avancerede, lyder det fra Dangaard.

Overgangen til PDA'er og smartphones betyder nemlig, at det er nødvendigt at råde over en række ingeniører, der kan tilpasse og certificere telefonerne til hvert enkelt mobilnet.

– Derfor er det blevet svært for de små spillere på markedet. Vi har den klare fordel, at vi har en stor, international organisation, forklarer Steen F. Pedersen.

Dangard har knap tusind medarbejdere i 14 lande – heraf 300 i Danmark – men der er dog langt op til monopollignende tilstande. Firmaet sidder på to procent af verdensmarkedet, hvor der årligt sælges op mod 800 millioner mobiltelefoner.

I de fleste europæiske lande har Dangaard en markedsandel omkring 15 procent, mens syv ud at ti mobiltelefoner solgt i Danmark er leveret af firmaet.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS