Rambøll: Fagsystemer æder it-gevinster

Gevinsterne ved at standardisere it-systemerne i det offentlige går tabt, fordi arbejdet kun omfatter de administrative systemer, mens fagsystemerne går fri. Det mener it-leverandøren Rambøll Informatik.

Besparelser og stordriftsfordele ved at indføre koncern-it i det offentlige går tabt, fordi de ansvarlige tøver med at standardisere fagsystemerne, mener Rambøll Informatik.

- Der, hvor man er længst i det offentlige, har man rimeligt fat i de administrative systemer. Men der er lang vej til at høste gevinsterne ved at standardisere fagsystemerne, siger salgs- og marketingchef Per Selchau, Rambøll Informatik.

Han mener, at det offentlige går glip af gevinsterne ved at indføre koncern-it, hvis arbejdet ikke bliver ført hele vejen igennem.

Stort potentiale

- Man henter gevinster ved at centralisere, standardisere og konsolidere. Hvis man ikke gør det 100 procent, så får man heller ikke gevinsterne, siger Per Selchau.

Han henviser til, at eksempelvis styrelser under de forskellige ministerier har en tendens til at holde fast i egne fagsystemer, fordi de har en fejlagtig oplevelse af, at systemerne er mere unikke, end de i virkeligheden er.

- Der findes mange fagsystemer i det offentlige, der udbetaler tilskud i en eller anden form. Selv om det sker på vidt forskellige områder kunne man med fordel se på, hvor det sker mest effektivt og så overføre den viden til andre områder, siger Per Selchau.

Han mener, at de mange decentrale fagsystemer hæmmer mulighederne for at høste de potentielle gevinster.

Per Selchau opfordrer til, at de offentlige forvaltningers enheder for koncern-it i langt højere grad kaster sig over fagsystemerne.

Annonce

KMD A/S

Senior Software Architect

Københavnsområdet

Gyldendal A/S

Erfaren udvikler med AI-fokus

Københavnsområdet

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest