Udbredt virus-familie benytter rootkit-teknik

De nyeste varianter af virusfamilien Bagle viser, at bagmændene er begyndt at indbygge rootkit-teknik i programmet, som dermed bliver endnu mere raffineret.

Den udbredte virusfamilie Bagle, der begyndte som en simpel e-mailorm, er nu begyndt at forsøge sig med rootkit-teknologi, der kan skjule det ondsindede program på systemet.

Det advarer det finske antivirusfirma F-Secure, der har analyseret de seneste eksemplarer af Bagle-familien.

Bagle spreder sig i dag via en kompleks flertrinsstrategi, der skal gøre arbejdet sværere for antivirusfirmaerne.

De første Bagle-varianter var en e-mailorm, der ankom via e-mail, det samme program blev installeret på Windows-pc'en, indsamlede e-mailadresser og sendte kopier af sig selv videre.

Nu foregår processen ved, at et særskilt program udsender en såkaldt downloader, der hentes fra en server.

Downloaderen ankommer via e-mail til modtageren, som kører det vedhæftede program. Som navnet antyder henter downloaderen derefter fra en server selve bagdørsprogrammet, som igen kan hente andre ondsindede programmer.

Bagle-familien er således tæt knyttet til bagdørsprogrammet Mitglieder og de tilknyttede familier af ondsindede programmer.

Nu er de seneste varianter ovenikøbet begyndt at benytte sig af rootkit-teknik, der gør det muligt for det ondsindede program at skjule sig for resten af softwaren på systemet ved at gemme sig bag eksempelvis en falsk driver under Windows.

En virus eller andet ondsindet program, der benytter sig af et rootkit, kræver typisk særlig antivirussoftware, fordi det ondsindede program ikke er synligt for almindelige programmer.

F-Secure har ud over to nye Bagle-varianter også fundet en variant af Mydoom-familien, der benytter rootkit-teknik. Begge familier er blandt de mest udbredte virusinfektioner på internettet.

Ifølge F-Secure er der imidlertid tilsyneladende flere fejl i de nye varianter, hvilket kan antyde, at der endnu kun er tale om de første forsøg med en ny teknik.

Sikkerhedsfirmaet CSIS rapporterer dog samtidig om nye varianter, der blev udsendt i løbet af weekenden, som også indeholder et rootkit.

Relevant link

F-Secure om Bagle med rootkit

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S