Bibliotekerne beskylder musikselskaberne for at spænde ben for, at udlånet af musik via nettet for alvor tager fart.
Udlånet af musik via af nettet er nemlig noget af en fuser og har slet ikke fulgt med hverken det eksplosive salg af musik via nettet eller udlånet af cd'er på bibliotekerne.
Det samlede udlån af musik via bibliotekernes hjemmesider er i dag nemlig blot én procent af udlånet af musik på cd'er fra bibliotekerne.
75 procent bremset
Det skyldes ifølge bibliotekerne, at musikindustrien og rettighedshaverne til den danske musik spænder ben for musikudlån via nettet ved at kræve urimelig høj betaling og stille besværende tekniske krav i vejen.
- Rettighedshaverne til musikken vil have en meget hård DRM-beskyttelse, og de vil have fuld kontrol. Det gør det besværligt at downloade musikken. Hvis vi i stedet kunne give adgang til det hele og afregne direkte til rettighedshaverne af nummeret, ville Bibliotekernes Netmusik have mange flere lånere, siger Arne Sørensen, projektchef i Bibliotekernes Netmusik.
På grund af de mange rettighedshaveres indbyrdes uenigheder om udlånsvilkårene, kan Bibliotekernes Netmusik i dag kun udlåne en fjerdedel af de 200.000 danske musiknumre, som Statsbiblioteket ellers har gjort teknisk klar til net-udlån til danskerne.
- Det er jo en bizar situation, at vi gerne vil købe musik fra nogle producenter, som helst ikke vil sælge til os, siger Arne Sørensen.
Frygt for kopiering
Gruset i maskinen skyldes ikke mindst, at musikselskaberne ikke er enige om hele ideen med udlån af musik på nettet.
- Medlemmerne har delte synspunkter på bibliotekernes betydning for salget og mangel på samme, siger marketing-direktør Jesper Bay fra IFPI, som er Pladeselskabernes brancheorganisation.
Desuden mener musikselskaberne, at at pengene er så små og få, at de ikke vil tage nogen chancer. Blandt andet frygter de piratkopiering af numrene.
En anden årsag er, at multinationale pladeselskabers globale holdning forhindrer et lokalt samarbejde, forklarer Jesper Bay.
Det betyder, at de ofte kun vil have deres musik distribueret fra steder, som de har kontrol over.
Vil have kontrol
- Prioriteringen hos pladeselskaberne ligger nok på det generelle lovlige download-marked. Bibliotekerne er ikke hoved-prioriteringen for nogen af selskaberne, siger Jesper Bay.
Den holdning forstår bibliotekerne ikke.
- Vores produkt er jo forskelligt fra det musik, som man køber på nettet. Man kan ikke via bibliotekerne få et stykke musik til eje. Man kan få lov til at låne det i typisk syv dage. Og hvis man vil have mere, så må man købe det, siger Arne Sørensen fra Bibliotekernes Netmusik.
Bibliotekerne Netmusik betaler typisk en krone til rettighedshaverne hver gang et stykke musik udlånes. Et stykke musik til eje koster typisk syv kroner at hente på nettet.
- Rettighedshaverne bør se vores musikudlån som en mulighed for reklame og merindtjening, fordi de får betaling for hver gang et nummer lånes ud. Desuden bliver låneren henvist direkte til kommercielle musikbutikker, når lånedatoen udløber. Sådan er det jo ikke med udlånet af cd’er, siger Arne Sørensen.
