I sidste måned var det tre år siden, at Nicholas G. Carrs artikel 'IT doesn't matter' blev bragt i Harvard Business Review.
I artiklen argumenterer Nicholas G. Carr for, at it vil følge den samme udvikling som jernbaner og elektricitet. I en kort periode vil teknologierne give fremsynede virksomheder en konkurrencemæssig fordel, men efterhånden som omkostningerne falder, og udbredelsen af teknologien stiger, vil den strategiske forretningsmæssige værdi af teknologien forsvinde.
Teknologien mister sin betydning – IT doesn't matter.
I dag sælges SOA som en problemfri it-arkitektur, der nemt kan integrere it-systemer og smertefrit levere it til slutbrugerne. Under SOA-overfladen lurer dog en skræmmende kompleksitet. De seneste tal fra IDC viser, at mere end 40 procent af nedetid for SOA-applikationer skyldes applikationsfejl – mere end for traditionelle applikationer.
Senest har Microsoft-bloggeren PhillipSu berettet om udviklingskulturen i Microsoft. En kultur, hvor der tilsyneladende ikke tages hensyn til erfarne udvikleres estimater, og hvor problemer helst ikke diskuteres. Computerworlds læsere, der har medvirket i store udviklingsprojekter, kan ganske givet nikke genkendende til PhillipSus beskrivelse.
Ifølge IT-Universitetets lektor Jan Pries-Heje, der forsker i softwareudvikling, sker det i hvert fald for tit, at estimater ikke respekteres, og at der sættes urealistiske deadlines. Med faldende kvalitet og kuldsejlede projekter til følge.
Er den gal med udviklingskulturen i store (og små) organisationer?
Lider it-projekter under en manglende forståelse for den stigende kompleksitet i it-systemer?
Skaber it som elektricitet urealistiske forventninger hos ikke-it-kyndige ledere?
Giv din mening om udviklingskulturen til kende i debatten.
Relevante link