HK/Privat og Prosa har begge begæret Højesteret om tilladelse til at gå ind i en principiel sag mellem NeoProcess og WM-data om de omdiskuterede jobkarteller.
HK/Privat mener, at sagen vil have enorme konsekvenser for hele det danske arbejdsmarked, mens Prosa mener, at kartel-aftalerne er en omgåelse af funktionærloven.
- Vi har ansøgt Højesteret om at gå ind i sagen, fordi det er dybt forkasteligt, hvis virksomheder på den måde kan begrænse medarbejdernes bevægelighed på arbejdsmarkedet uden medarbejderens viden, siger Carlo Søndergaard, der er faglig chef i HK/Privat.
I den aktuelle sag er NeoProcess af Sø- og Handelsretten blevet dømt til at betale 500.000 kroner i bod for at have ansat to medarbejdere fra WM-data.
Sagen har indtil nu kun beskæftiget sig med, hvorvidt NeoProcess har brudt en kontrakt med WM-data. Fagforbundet ønsker med begæringen, at Højesteret også skal tage stilling til, om det overhovedet er lovligt at indgå kartel-aftaler.
Prosa vil ligesom HK/Privat gå ind i sagen og har derfor søgt Højesteret om lov til at bi-intervenere, så medarbejdernes synspunkt også kan høres.
Ifølge HK/Privat er kartel-aftalerne stavnsbåndet om igen.
- Derfor er det meget vigtigt at få fastlagt, at den praksis er ulovlig, siger Carlo Søndergaard.
Den danske model i fare
Et typisk jobkartel kan være en skriftlig eller mundtlig aftale om, at to virksomheder ikke må ansætte hinandens medarbejdere. Aftalen kan løbe i adskillige år og begrænser dermed de omfattede medarbejderes jobmuligheder - oftest uden medarbejdernes viden.
Sagen har vakt politisk røre, og S, DF og R har kritiseret beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for ikke at gribe ind mod de hemmelige aftaler.
Carlo Søndergaard mener, det er en skandale, at Claus Hjort Frederiksen ikke tager klart afstand fra virksomheder, der griber ind i medarbejdernes frihed på den måde.
- Hvis det bliver normal praksis, at arbejdsgivere kan bestemme, hvor deres medarbejdere kan få beskæftigelse, vil det være en katastrofe. Ikke kun for de berørte, men for hele det danske arbejdsmarked, der vil miste meget af den mobilitet, vi ellers er berømte for, siger Carlo Søndergaard.
Samme bekymring har flere arbejdsmarkedseksperter tidligere udtrykt.
Flere og flere tager afstand
HK/Privat er derfor yderst tilfreds med den udmelding, som flere førende it-chefer kom med i Computerworld i sidste uge.
Her tog it-direktører fra blandt andet Topnordic og Ravenholm Computing åbent afstand fra jobkarteller som en måde at holde på arbejdskraften.
Administrerende direktør for Ravenholm Computing, Leif Carlsen, valgte at gå skridtet videre og skrive ind i medarbejderes ansættelseskontrakter, at de ikke på nogen måde kan blive forhindret af Ravenholm Computing i at skifte job.
Funktionærloven undergraves
En godkendelse af jobkartellerne vil desuden være en total undergravning af funktionærloven, mener Carlo Søndergaard fra HK/Privat.
- Loven siger, at arbejdsgivere kan pålægge deres medarbejdere en klausul om, at de ikke må tage ansættelse hos bestemte virksomheder - såfremt arbejdsgiveren betaler en kompensation til medarbejderen, siger Carlo Søndergaard.
- Funktionærloven sikrer, at medarbejderne er vidende om, at de er omfattet af en klausul, at de modtager en kompensation for den ulempe, som det medfører, og mindst lige så vigtigt, at de ved, hvilke virksomheder der er tale om, uddyber han.
HK/Privat har endnu ikke modtaget Højesterets afgørelse af begæringen, som blev fremsendt den 31. august 2006.
