Især to sygdomme præger arbejdspladserne.
Det drejer sig om det umage par: Stress og forkølelse.
Efterårsvejret får nogle medarbejdere til at søge hjem under dynen, mens mange opgaver og mangel på arbejdskraft får nogle medarbejdere til at bukke under med stress.
Begge sygdomme er generende – både for den enkelte og for arbejdspladsen – men derefter hører ligheden også op.
Kan forebygges og behandles
Blandt forskellene er, at mens stress kan have langt alvorligere konsekvenser end forkølelse, så har stress den fordel, at god ledelse kan være med til at forebygge og behandle stress.
I traditionelle job skyldes stress ofte et højt arbejdstempo kombineret med fravær af indflydelse.
Det er til gengæld sjældnere tilfældet med medarbejdere i videnintensive job.
Videnarbejderen har ofte udviklende opgaver, er entusiastiske og engagerede og kan klare stort pres, fordi de oplever at have indflydelse og samtidig opfatter arbejdet som udfordrende og sjovt.
Men når presset bliver for stort eller langvarigt, oplever også de stress.
Også et problem for arbejdspladsen
Stress giver sig udslag i en række psykiske og fysiske symptomer.
De er selvfølgelig et problem for medarbejderen, men i høj grad også for arbejdspladsen. Dels fordi en ordentlig arbejdsplads tager ansvar for sit arbejdsmiljø men også fordi stressede medarbejdere fungerer dårligere.
En stresset medarbejder får ikke noget fra hånden og en sygemelding ender med at videresende opgaver til travle kolleger. Dertil kommer mindre arbejdsglæde, dårligere løsninger og deraf dårligere resultater på bundlinjen.
Der er altså klare incitamenter til at tage stress alvorligt. Og der er faktisk noget at gøre – for virksomheden og for den enkelte.
Skab en åbenhed
Det, som virksomheden kan gøre, er at skabe en åbenhed omkring stress. Blandt andet ved at italesætte stress, så man medvirker til at skabe løsninger.
Det er nemt at forstærke et stress-problem, fordi alle taler om, “hvor stressede de er”.
God ledelse er at skabe et arbejdsmiljø, hvor man ikke “tuder sammen”, men taler sammen.
Problemer løses gennem, at ledelsen skaber rammer for den enkeltes tilgang til og planlægning af arbejdet gennem definerede krav og rammer for den enkeltes jobfunktion, prioritering af opgaver og gennem at producere mening med opgaverne.
Et miljø præget af humor og uhøjtidelig omgangstone giver desuden den enkelte mulighed for sparring med andre, så der skabes luft til problemløsning.
Ros opleves som ris
En anden vigtig faktor er, at ledelsen finder nye måder at give positiv feedback på. Videnvirksomheder er traditionelt gode til at belønne dygtige medarbejdere med nye udfordrende opgaver.
Det kan være uhensigtsmæssigt, hvis medarbejderen i øvrigt er plaget af mange arbejdsopgaver. Det, der blev givet som ros (“du er god, derfor får du de svære opgaver”), opleves som ris i form af øget stressbelastning.
Virksomhederne har også et ansvar for, at deres medarbejdere ikke arbejder sig ihjel.
Man kan godt arbejde i ekstreme mængder i tre måneder, ikke i tre år!
Ledelsen har ansvar for at tilrettelægge arbejdet således, at arbejdstunge perioder veksler med mindre arbejdstunge perioder, ligesom der skal være plads til, at medarbejderen får fri.
Begejstret og effektivt
En medarbejder, der arbejder begejstret og effektivt i kortere perioder ad gangen, er bedre end en, der knokler hele tiden, men som ender udbrændt uden evnen til at tænke kreativt og håndtere udfordringer.
Den enkelte har selvfølgelig også et ansvar for at tage vare på sig selv.
Men arbejdspladsen har ansvaret for at skabe rammerne for at den enkelte kan passe på sig selv. Det kræver såvel kollektive som individuelle hensyn, for stress rammer individer forskelligt.
Er man forkølet, er det noget at gøre for den enkelte – nemlig at smutte hjem til sofaen og kamilleteen. ´
Arbejdspladsen står imidlertid uden redskaber. Omvendt står det til med stress. Her kan virksomheden faktisk gøre noget – god ledelse er at gøre det.
Lars Goldschmidt er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for klummeskribentens holdninger.
