Digginet konkurs - alle medarbejdere fyret

Digginet har brugt de ni liv. I går var det sidste arbejdsdag efter et stormomsust efterår på kanten af graven. Det dybt forgældede selskab er nu erklæret konkurs. Alle medarbejdere er fyret.

Det stormomsuste bredbåndsselskab Digginet blev tirsdag erklæret konkurs af selskabets største investor.

Det betyder, at samtlige medarbejdere er opsagt med omgående virkning.

Største kredtor sagde stop

Selskabet har i de sidst uger arbejdet på en såkaldt brofinansiering, hvor de sidste beløb ifølge direktør Jimi Danielsen var ved at blive sat ind.

Men imidlertid sagde den største kreditor ifølge Jimi Danielsen i går stop og begærede Digginet konkurs.

Han fortæller, at man ikke på nuværende tidspunkt vil offentliggøre, hvem kreditorerne er.

Medarbejderne i selskabet havde efter orienteringen i går sidste arbejdsdag og får resten af deres løn udbetalt via løngarantifonden.

Ifølge direktøren er det ikke umuligt, at ideerne i Digginet kunne overføres i et nyt selskab. Men det bliver ikke med ham ved roret.

- Som investorer i denne her virksomhed har vi lavet noget selvransagelse af, hvad der er sket. Og på baggrund af, hvad vi nu har prøvet og oplevet, så kommer vi ikke til at købe nødlidende selskaber op indenfor bredbåndsbranchen igen. Det skal vi ikke prøve igen, siger Jimi Danielsen til Computerworld.

Tæt på mange gange

Digginet har længe balanceret på kanten af graven.

Senest reddede firmaet skindet på næsen ved i sidste øjeblik at garantere lønudbetalinger foran hele rækken af fagforeninger i skifteretten, efter Sammenslutningen af Frie Funktionærer på grund af manglende lønudbetalinger i juni havde begæret Digginet konkurs

Midt i den økonomiske krise trådte investorerne Jan Pathuel og Jimi Danielsen til.

Dengang erklærede de begge overfor Computerworld, at alt ville være på skinner i løbet af et par dage.

Men siden blev datoen flyttet til først 4. september, så 14. september, så 25. september, og nu er det hele altså slut med firmaets endelige konkurs i går.

Ikke værdier nok til alle

Ifølge Jimi Danielsen vil bestyrelsen forsøge at holde alle kreditorer skadesløse.

- Men det er helt stensikkert, at der ikke er værdier nok i selskabet til at kunne dække alle, siger han.

Jimi Danielsen vil ikke fortælle, hvor mange penge der mangler i selskabet, men beløbet er, hvad han selv kalder ”af signifikant størrelse.”

Derfor vil han heller ikke kommentere, hvor mange procent af tilgodehavenderne kreditorerne kan forvente at få igen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest