Yahoo: Nørder søges til udvikling

Gode udviklere skal gøre online-giganternes brands endnu stærkere. Det skal fortrinsvis ske igennem en forbedring af firmaets mangeartede online-services. Prestige er drivkraften for udviklerne, siger Microsoft Danmark.

Internet-firmaet Yahoo søger software-udviklere som aldrig før. De nye udviklere skal ganske vist ikke på lønningslisten, og får dermed ikke en krone for arbejdet, men skal derimod shanghaies via en synergieffekt på nettet.

Formålet med selskabets iver efter at få fat på intelligente udviklere er, at skabe et netværk af partnere, som Yahoos ledelse kalder arbejdskraften.

Hack Day for udviklere

Yahoo har således i september allerede afholdt den første såkaldte Hack Day med en stribe inviterede udefrakommende udviklere.

De skulle så interagere med firmaets egne udviklere og være med til blandt andet at skrive ad hoc mashup webapplikationer via Yahoo’s online services.

Initiativet med at tiltrække udefrakommende udviklere sker som et led i en større strategi.

- Vi tænker ikke på os selv som et portal-selskab mere, men derimod som en platform for kommunikations-applikationer, siger Bradley Horowitz, der er vicepræsident for Yahoo’s produktstrategi.

Fokus på online services

Også andre af verdens net-giganter har fået øjnene op for eksterne udviklere i takt med, at markedet for alvor er begyndt at eftersøge online-softwareapplikationer.

Firmaer som Amazon.com, Google og Microsoft har alle gjort udviklerloyalitet til en mærkesag.

Og Yahoo, der søsatte netværket Developer Network i marts, holder sig ikke tilbage.

Ved at gøre det nemt for tredjepartsselskaber at udvikle applikationer, der bruger Yahoo’s mangeartede services, bliver der også dirigeret trafik til Yahoo’s sites.

Og dermed kommer der også automatisk større fokus på firmaets produktportefølje.

- Vi gør det ikke kun for omsætningens skyld, siger Bradley Horowitz.

Han påpeger derimod, at det via mindre udviklingsfirmaer og enkeltpersoner får et indblik i, hvad trenden er på nettet.

- Det er, hvad du bliver nødt til at gøre for at overleve på dagens marked, siger Bradley Horowitz.

Prestige på spil

Business Marketing Officer Signe Toftegaard Madsen fra Microsoft påpeger, at drivkraften for udviklerne er prestige.

- Udviklerne får ikke en kontant belønning, men ofte benytter vi den kode, som hobbyudviklerne donerer til os. På den måde bliver de en del af netværket, og vi holder øje med dem, der udvikler meget til os, siger hun.

Ofte er der tale om præmier for gode og brugbare udviklingsforslag, og på længere sigt kan der blive tale om en større økonomisk kompensation.

Microsoft benytter hovedsageligt enkeltpersoner, når der skal udvikles gadgets eller bots.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S