De nye bundkort

Den nærmeste fremtid bringer bundkort med understøttelse af Athlon XP med 333 MHz systembus, AGP 8x og Serial ATA. Allerede nu er USB 2.0, FireWire og Surround Sound ved at være standard på producenternes topmodeller, og der eksperimenteres med trådløse teknologier som WLAN og Bluetooth på bundkortene.

Serial ATA

Opfindsomheden er stor hos bundkort-producenterne. Nye faciliteter kommer til hver uge, og nye processorer og RAM-typer skal understøttes.

Selv om det endnu ikke er officielt, at busfrekvensen på AMD Athlon XP bliver hævet fra 266 til 333 MHz, tør vi godt vædde en kasse øl på, at det sker i forbindelse med lanceringen af Athlon XP 2700+ i løbet af oktober. Herefter vil alle nye Athlon XP have 333 MHz systembus, også dem med kodenavnet Barton, hvor L2-cachen bliver fordoblet til 512 kilobyte. Den hurtigere bus og større cache vil betyde ganske meget for ydelsen.

Bundkort-producenten Abit er ikke bleg for at afsløre, at en systembus på 333 MHz er på vej til Athlon XP, og firmaet har allerede annonceret bundkort til de nye processorer. Det gælder for eksempel Abit AT7-MAX2, der også understøtter DDR333 og DDR400 RAM, hvor sidstnævnte endnu ikke er en officiel standard.

ASUS A7V8X kan også prale af sådanne specifikationer, og flere er på vej. Disse bundkort understøtter også Serial ATA, der er den nye standard for hurtig overførsel af data mellem bundkort og harddiske - og for den sags skyld også optiske drev. De første bundkort med Serial ATA blev lanceret af Iwill for tre måneder siden, og også MSI er klar med teknologien.

Et bundkort med understøttelse af Serial ATA er ikke meget værd uden harddiske med samme teknologi. De første harddiske med Serial ATA blev lanceret af Seagate for et par måneder siden, men det er nok tvivlsomt, om harddiskene rent faktisk kan købes endnu. I løbet af efteråret skulle der i hvert fald komme harddiske med Serial ATA på markedet, og standarden står til at afløse den parallelle ATA-standard fuldstændig i løbet af nogle år.

USB 2.0 og AGP 8x

Tilslutning af eksterne enheder kan klares med USB 2.0, der også kaldes Hi-Speed USB, på de nye bundkort. Med USB 2.0, som vi tidligere har testet, kan overførselshastigheden for data komme op på 480 megabit i sekundet, og det er 40 gange så meget som de 12 megabit i sekundet, som den afgående standard USB 1.1 kan klare.

Ofte suppleres der med understøttelse af FireWire, der er den foretrukne standard på digitale videokameraer. Tophastigheden på FireWire, der også kaldes IEEE 1394, er 400 megabit i sekundet.

En anden standard, der ikke er til at komme uden om, er AGP 8x. Efterhånden som grafikkortene bliver hurtigere, kræves en hurtigere standard for overførsel af data mellem grafikkortet og resten af systemet, især processoren og systemhukommelsen.

Derfor skal AGP 4x afløses af AGP 8x, der mere korrekt hedder AGP 3.0, hvor båndbredden kan komme op på 2,1 gigabyte i sekundet.

Der er efterhånden blevet lanceret en pæn håndfuld bundkort, der understøtter AGP 8x, og de første grafikkort til standarden er da også kommet på markedet - for eksempel ATI's Radeon 9700 Pro, der er det p.t. hurtigste grafikkort til pc'er. Bundkort til AGP 8x er bagudkompatible, så de også kan klare AGP 4x, men ældre grafikkort med AGP 1x eller 2x dur ikke på de nye bundkort.

Lyd og netværk

På lydsiden er der også sket meget på det seneste. Seks kanalers Dolby Surround Sound er efterhånden at finde på en del bundkort, så med den rette forstærker og en flok højttalere kan man se dvd-film med biograflyd og spille spil, hvor man kan høre uhyrerne komme snigende bagfra. Hvis man vil have ekstra god lyd, kan man endda købe et bundkort med indbygget rørforstærker...

Nye teknologier, der kan klare forbindelsen til andre computere, vinder ligeledes indpas på bundkortene. Når det gælder netværk, har integreret 10/100 Ethernet længe været at finde, men nu begynder gigabit Ethernet også at dukke op.

Trådløse standarder som IEEE 802.11b og Bluetooth bliver stadig mere populære, og det er bundkort-producenterne selvfølgelig opmærksomme på. Man kan købe modeller fra MSI og ASUS, som er forberedte på de trådløse teknologier.

Efterhånden kan listen over funktioner blive ganske lang. Et bundkort som ASUS A7V8X til Athlon XP understøtter 333 MHz systembus, AGP 8x, Serial ATA, RAID, DDR400 RAM, gigabit LAN, surround sound, seks USB 2.0-porte, to FireWire-porte, trådløst netværk efter standarden 802.11a eller 802.11b og Bluetooth. De trådløse standarder kræver dog et særligt indstikskort.

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | Kongens Lyngby

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4 juni 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet