Første flash-kreds på to gigabit

Samsung har fremstillet flash-chips, der tillader CompactFlash-kort med plads til fire gigabyte. Firmaet er også klar med to gigabyte DDR RAM-moduler.

Nyhed

Koreanske Samsung har fremstillet en flash-chip med plads til to gigabit. Chippen er produceret med 90 nanometer teknologi, og det er første gang, denne teknologi er blevet anvendt til fremstilling af flash-hukommelse. Hver hukommelsescelle i de nye chips fylder 0,05 kvadratmikrometer.

Når det gælder hukommelseschips, måles kapaciteten i megabit eller gigabit, mens kapaciteten i produkter som RAM-moduler og hukommelses­kort, hvor flere chips typisk er samlet, angives i megabyte eller gigabyte. En to gigabit hukommelseschip har en kapacitet på 256 megabyte.

Flash-hukommelse anvendes til opbevaring af data på hukommelseskort eller i lommecomputere, mobiltelefoner, MP3-afspillere og lignende elektronisk udstyr. Ved at sætte fire chips á to gigabit i samme indpakning, kan man få en kompakt enhed med en kapacitet på en gigabyte.

Teknologien gør det billigere at fremstille flash-enhederne, så prisen på hukommelseskort og såkaldte USB-diske skulle falde en hel del. CompactFlash-kort med de nye kredse kan rumme op til fire gigabyte i alt.

Samsung har også lanceret nye DDR RAM-moduler med en kapacitet på to gigabyte. Disse moduler vil for eksempel blive anvendt i HP's Proliant DL580 server, der får plads til 32 gigabyte i alt.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse